Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

34 ning paa vore Kyster. Naar nemlig en bevæget Vandmasse indvirker paa et Land, der deels bestaaer af Sand, deels af Leerlag, vil Sandet, der let gjennemtrænges af Vandet, ogsaa let skylles bort, Leret derimod vil gjöre Modstand, og denne vil i samme Forhold være större, som Leret er renere og mere frit for Sand. Af det Land, som vi have al Grund til at antage har ligget imellem den gamle Østkyst fra Amager til Mönchsgut og det nuværende faste Land, og som stærkest er bleven paavirket af Vandfloden, maatte altsaa de Dele blive tilbage, der gjorde den störsle Modstand imod Vandbevægelsen. Nu er netop alle hine Öers lerede Jordbund og den deraf folgende Frugtbarhed almindelig hekjendt. Falster, Laaland, Fehmern, Langeland med Smaaöerne, Æro og Als höre alle tfi de frugtbarste Dele af Danmark, og netop fordi de bestaae af denne kraftige, stærke Leerjord, have de modstaaet den voldsomme Bølgebevægelse. Det Samme gjælder om Halvöens Östkyst indtil Vigene ved Kalo og Æbeltoft. Det vil da være nödvendigt nu at gjöre Rede for det bortskyllede Sand, der ikke kunde forsvinde, og hvis hele Masse ikke af Vandstrøm- men kunde fores ud i Kattegattet. Heldigviis kunne vi eftervise i större Træk de til disse forstyrrede Dele af Landet henhörende Sandmasser. Paa Falster har Sandet samlet sig omkring Breininge paa de höieste Punkter; paa Laaland gaaer en Sandrevle fra Maribo imod NV. og parallel med Laalands NO. Kyst og i Sydsjælland finde vi den mærk- værdige Aas, der gaaer fra Nestved til forbi Mogenstrup Kro, opnaaer en usædvanlig stor Höide, og ved sin skarpe og bestemte Form for et flygtigt Blik kunde erindre om et konsligt opkastet Dige. 1 det sydvest- lige Fyen finde vi store Sandmasser, bölgeformigen samlede i en ikke ret stor Afstand fra Kysten, og til alle de nylig beskrevne Fjorde paa Halvöen svarer et Belte af bölget Land, der deels bestaaer af mindre, rullede Stene i Nærheden af Fjordene, deels af Sand, naar vi fjerne os længere fra dem imod V. [mod N. ved Kallö og Æbeltoft Viig, hvor