Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
det en nødvendig Folge, at denne store Vandbölge ligesom den mindste
Böige, der löber op ad en skraa Strand, maa vende tilbage, og da
det selv ved den meest voldsomme og pludselige Oversvømmelse
ikke er een eneste Vandbölge, der styrter sig over Landet, men der
efter cle förste og störste Böiger maa folge en Række af mindre,
ligger det i Sagens Natur at den fremskridende og den tilbageven-
dende Vandmasse maa have mödt hinanden, og at Sirommen da maa have
antaget en Diagonalrelning, hvor dog Hovedretningen imod V maatte
blive fremherskende. Betragte vi nu Fjordenes Retning i den omtalte
Strækning af Landet, ville vi see, hvorledes den fra Travemündefjorden,
der viser imod SV., gaaer over til Vest, som allerede træder bestemt
frem ved Eckernförde, bliver i Veilefjord NV. og endelig i Kalöe- og
Ebeltoft Viig, de nordligste af denne hele Række af Fjorde, fuldkommen
Nord. De tre Fjorde som ligge norden for den skarpt mod Osten frem-
springende Deel af Jylland, hvorpaa Greenaae og Ebeltoft ligge, ere
Fjorde af en ganske anden geographisk Characteer. Smalle og bugtede
trække de sig langt ind i Landet, staae undertiden i Forbindelse med
en Flod, saasom Randersfjord med Gudenaae, og have overhovedet mere
Characteren af Floder end den, som Østkystens andre Fjorde vifee. Disse
tre Fjorde ere Randersfjord, Mariagerfjord og den östlige Deel af Liim-
fjorden. Hvis man endnu hertil vil regne Kolindsund, der har Fersk-
vand og ikkun ved en Aae staaer i Forbindelse med* Havet, saa maatte
man regne fire, hvortil man vel kunde være beretliget, da Kolindsund
tidligere, som ogsaa Navnet viser, har været el Saltvandssund, der ved
den för omtalte langsomme og regelmæssige Hævning er løsreven fra
sin umiddelbare Forbindelse med Havet. Formen af Öerne Langeland
og Æro vise Strömmens Heftighed og Retning. Den förste svarende til
Store Belt og den anden til Lille Belt.
Der er endnu i disse Öers og Kysters Jordbunds Beskaffenhed en
Grund til Understøttelse for Formodningen om denne Vandflods Indvirk-
5