Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

Forfatter: C. Forchhammer

År: 1858

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 55(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
32 ved plutoniske Kyster, dannede af faste, ved Vandbevægelsen kun lidet angribelige Steenarter. Her derimod er del et löst Materiale, Leer, der danner Omgivelserne, og af hvilken Mening man endogsaa maa være om vort Rullesteensleers Oprindelse, vil Ingen Falde paa den Tanke, al Fjordhavnene paa Ostkysten ere umiddelbart dannede ved plutoniske Kræfter. Aarsagen til disse Indskjæringer maa sikkert söges i en oprindelig, fra Ö. kommende Vandbevægelse; dette viser sig umiddelbart i de 5 for omtalte store, imod Ö. aabne Bugter imellem Amager ved Kjöbenhavn og Mönchsgut paa Rügen, Bugter, hvis adskillende Forbjerge overalt dannes af faste Steenarter, der yde en stor Modstand imod Vandet- Om disse Steenmasser endnu ere i deres horizontale eller næsten horizontale Stil- ling, f. Ex. Saltholmskalken paa Amager og Kridtet paa Stevnsklint, eller voldsomt forstyrrede ved Hævninger, som Kridtet paa Möen, synes i dette Tilfælde ikke at gjöre nogen væsentlig Forskjel. Den midterste af disse 5 store Bugter, netop den, der aahner sig i den Retning, hvor Östersöen har den störste Udstrækning og det dybeste Vand, er sprængt og en bred Adgang er aabnet for Vandet til at flyde imod SV. Til denne brede Aabning svarer Traveinündebiigten, den störste og i Landet dybest indskaarne af alle vore Fjordhavne. Under den Forudsætning, at denne Vandbevægelse fra Osten ikke har været en langsom, stadig og vedblivende Ström, der lidt efter lidt har bortgnavet Löbets Side- vægge , men en voldsom Vandflod, hvis Oprindelse vi ikke her ville undersøge, da det ikke umiddelbart vedkommer vor Opgave, kan man let forstaae disse Forstyrrelsers Gang. Den store Vandmasse, der har tornet imod den Væg, som forbandt Amager og Nordkysten af Tydsk- land, har gjennembrudt den paa det Sted, hvor Bevægelsen var stærkest og Væggen maaskee svagest, og Vandmassen selv har styrtet sig over det SV. for Gjennembruddet liggende Land og udskaaren del til denne dybe Fjord. Naar en stor Vandmasse med stærk Bevægelse udgyder sig over en fra Stranden langsomt stigende Landmasse, da er