Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
31
höie Klinter af Infusorie-Kisel eller det saakaldte Moleer. Eet For-
hold have de fælles, de ligge alle i den Deel af Landet, der ved en
vedvarende Hævning langsomt stiger op af Vandet, og det er sandsyn-
ligviis til denne Hævning vi skylde deres ejendommelige Form. Liim-
fjorden er døn meest charakteristiske af disse forgrenede Fjorde, dens
Forhold derfor ogsaa del meest oplysende. I en tidligere Tid var den
ikke en Fjord, men et Hav med mange Öer indenfor sit Omraade og
den store Vensysselske Öe imod N. Det ligger i Sagens Natur, at Havet
imellem en saadan Öegrtippe lidt efter lidt tnaa udfyldes med Jord, som
skylles ned fra de omgivende höiere Öer, og dette maatte endnu mere
være Tilfældet ved Liimfjorden, hvor Havel fra de ældste Tider har til-
skyllet store Masser af Sand, der blev eensforinig fordeelt ved Bølge-
slaget i Sundene. Kun der, hvor Hovedstrømmen havde sit Löb, vilde
den holde sig dyb og fri for tilskyllet Jord. En igjennem Aartusinder
vedbleven, skjöndt langsom, Hævning af Landet bragte lidt efter lidt de
lave, halvudfyldte Sunde over Havets Overflade og gav dem den nu-
værende Form
Hvis den sydfyenske Öegruppe laae indenfor Hævningens Omraade,
hvilket den ikke gjör, vilde den uden Tvivl have antaget samme Form;
Langeland vilde da maaskee have været forenet med Taasinge og Æro,
og Sirommen vilde kun have holdt sig aaben der, hvor nu Seildybene
ere. Noget Lignende vilde ogsaa være skeet med den sydsjællandske
Öegruppe, og den hele Forskjel mellem disse Öegrupper og de omtalte
Fjorde ligger i deres forskjellige Höide over Havet, saaledes at
Isefjordens Bredder ved en Sænkning vilde blive liig den sydsjællandske
Öegruppe, og denne ved en Hævning lüg Isefjorden.
Halvøens Kyst fra Travemiindefjorden til Kalöe Viig er en mærk-
værdig paa hinanden folgende Række af Indskjæringer, der i det Hele
taget afgive dybe og sikkre Havne. Denne Dannelse fortjener desmere
Opmærksomhed, som saadanne Fjordhavne i Almindelighed kun forekomme