Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
13
altsaa at være af neptunisk Oprindelse, sammenskyllet Sand. Ejendom-
melige og interressante ere derimod de almindelige Höideforhold paa Halv-
øen. Det er det lerede og bakkede Land langs med Östkysten, som danner de
störste Höider i en Deel af Holsteen, Slesvig og .Jylland, saa langt som
de tidligere omtalte, ejendommelige Fjorde strække sig. Alle Floder og
Aaer af nogen Betydning flyde her imod V. og have deres Oprindelse
i den östlige Deel af Landet, ofte ikke langt fra Havet eller Fjordene.
Hertil hörer Eideren, der har sit Udspring i Nærheden af Kiel, alle de
slesvigske, tildeels meget vandrige Aaer og i Jylland den störste af alle,
Skjærenaaen. I den sydlige Deel af dette Distrikt finde vi i Holsteen Sven-
tinen og Traven, der flyde imod Ö. Norden for det eiendommelige Fjordsy-
stein ilyder Gudenaaen i samme Retning. Da jeg anseer vort Rullesteensleer
for at være frembragt og opskudt ved underjordiske Kræfter, finder jeg
det overensstemmende med denne Anskuelse, at det samlede Rullesteens-
leerparti paa Östkysten træder frem som det egentlige Vandskjel. Da imid-
lertid Discussionen af denne Sag er af reen geognostisk Natur, vil jeg
ikke her paa dette Sted nærmere omtale delte Forhold, idet jeg haaber
snart at linde en Leilighed til udförligen at behandle denne Gjenstand i
min „Danmarks Geognosi,,. Kun det önskede jeg lier at fremhæve, at de
eiendommelige östlige Fjorde, det bakkede Leerterrain og Flodernes Löb
imod V. ere sammenhørende Phænomener. Til samme Classe hörer
ogsaa Dalforholdene; egentlige langslrakte Dale forekomme ikke paa
den sydlige Deel af Halvöen, hvor de enten ere runde og kj ed eiförmige,
og da fordetmeste fyldte meel Torvemoser, eller meget brede Flodleier,
der uden skarpt betegnede Bredder saa at sige tabe sig i det höiere
Land. Ganske anderledes ere Dalforholdene i den nordlige Deei af
Halvöen, indtil Liiinfjordeu, hvor Dalene ere langstrakte og brede, og
hvor Aaen kun indtager en meget ringe Deel af Flodleiet. Bredderne
ere höie og sharpttegnede og selv de mindste Sidetillob til en saadan Aa
have ig-jen deres skarpt begrændsede Bredder. Disse Dale begynde ved
6*