Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

44 Veile, naar man kommer fra S., hvor deres skovbekrandsede Bredder grve Egnen sin ualmindelig yndige Charakteer. I Hedestrækningerne midt i Landet forekomme de ligeledes, og tidligere have deres Skrænter været bedækkede med Skov, som tildels endnu er tilbage som lavt Egekrat. Disse Dale ligne langt mere gamle Strömfordybninger i en Havbund, og da de ere saa store og brede, at de aldrig kunne have været fyldle med Regnvand, er jeg meget tilböielig til at antage, at de virkeligen betegne de gamle Ströniretninger i det Hav, hvoraf Danmark er hævet og at Regnvandet senere har taget sit Löb i de allerede dannede fordybninger. Jeg har allerede flere Gange havt Leilighed til at gjöre opmærk- som paa Sammenhængen imellem Fjordene og Sandpartierne, hvoimed jeg mener de Partier af bakket Sand, der fortrinsviis forekomme paa Öerne og den östlige Deel af Halvöen; men ikke de store Sandsletter, der ere charakteristiske for den vestlige Deel af den store cimbriske Halvöe. Her vil det være Stedet at omtale Sammenhængen imellem Ind- soerne og de Dele af Fjordene, der ligne Indsoer, med deres Sand- partier. Begynde vi da med den sydligste Deel af Landet, finde vi, at Soerne ved Plöen, Eutin og Preetz have en mægtig Omgivelse af et bakket, sandet Land. Nordlig for dette Parti tinde vi Wittensee i det sydlige Slesvig med sit Sandparti, som den i Forening med Eckern- förder Fjord danner i Küttener Bjerge. 1 den övrige Deel af Slesvig findes ingen Soer af betydelig Udstrækning, men naar vi gaae op i Jyl- land finde vi det store Söland ved Silkeborg og Skanderborg, det störste Indsöeparti i det danske Rige, som staaer i umiddelbar Forbindelse med de store Sandmasser, der forekomme i hine Egne, og hvor Sandet er taarnet op til Danmarks störste Höide, Himmelbjerget. Jeg har alle- rede viist, at de fyenske Sandpartier svare til Lillebelt, og i Sjælland finde vi Sandmasserne regelmæssigen fordelte omkring Iseljordens mange Forgreninger, ligesom vi ogsaa der finde, at de store Aalöb have deres tilsvarende Sandaaser. Delte fremtræder smukkest og tydeligst ved Kjö-