Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

Forfatter: C. Forchhammer

År: 1858

Forlag: J. H. Schultz

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 55(48)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 56 Forrige Næste
45 geaa, paa hvis nordlige Side en Aas strækker sig næsten lige fra Byen Kjöge, skjöndt afbrudt, flere Miil imod V. Selv den store Aamosedal i det nordvestlige Sjælland savner ikke sit omgivende Sandparti, skjöndt det er mindre tydeligt, end Aasen ved Kjögeaa. Af alle disse Iagttagelser folger, at vore Fjorde og Indsoer og endeel af vore Aalöb skylde Vandets Bevægelse deres Dannelse, og naar vi saaledes have gjort Rede for, hvor det Sand er bleven afsat, som Vandet har flyttet ved disse Fordybningers Udhuling, bliver der endnu eet Spörgsmaal tilbage, hvor det til Sandet svarende Leer har fundet sit Leie. Saa længe den voldsomme Vandbevægelse, der har skaaret saa dybt ind i Landet, vedblev, kunde kun Sandet afsætte sig, thi dette kan synke tilbunds i et stærkt bevæget Vand, men Lerets finere Dele holdes svævende, saalænge Vandet er i Bevægelse. For at finde Leret maa vi derfor opsöge de Steder, hvor Vandet er kommen til Ro, allsaa paa det nuværende Fastland eller Öerne kun der, hvor disse i en senere Tid ved Landets vedvarende Hævning ere löftede op over Havets nuværende Niveau. 1 den nordlige Deel af Jylland, omkring Liimfjorden og dens nu udtørrede Forgreninger i Vensyssel, finde vi Leret i store horizontale Lag, der tildeels udfylde de gamle Vige. Dette er den ældste Marskdannelse, vi have her i Landet, og Blaaleer fuldt af Muslingeskaller, der stemme med den Fauna, der endnu lever i vort Hav, betegner de Steder, hvorhen en Deel af det til Sand- partier svarende Leer er skyllet. Men det er neppe nogen Tvivl under- kastet, at den største Deel deraf findes i Havet, saavel det, der om- giver de danske Öer, som i Vesterhavet. Det er vel bekjendt, at man, naar man ved Lodskuddene kommer til en vis Afstand fra Kysterne og en vis Dybde i Havet, finder Leer. Denne Dybde er forskjellig efter Havets Beskaffenhed og Størrelse, saaledes at jo större Havet er, des dybere ligger Grændsen imellem Sand og Leer. Aarsagen til dette eien- dommelige Phænomen maa söges deri, al Leret, der som sagt ikke kan