Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning
Forfatter: C. Forchhammer
År: 1858
Forlag: J. H. Schultz
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 55(48)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
46
afsætles, hvor Vandel er i Bevægelse, först linder denne Ro i Vandet,
hvor det er saa dybt, at dets Bølgebevægelse ikke naaer til Bunden.
Marskleret paa Vestkysten af Hertugdommerne synes ikke umid-
delbart at være et Produkt af hine store Forstyrrelser, der have dannet
vore Fjorde og Indsoer, thi Marskleret kunde ikkun afsætte sig under
den Beskyttelse, som den ydre Oerække ved Vestkysten af Slesvig og
Sandbankerne udenfor Vestkysten af Holsten let kunne byde imod Be-
vægelser, som komme fra V., men ikke imod dem, der komme fra Ö.,
hvilket sidste nödvendigviis maa have været Tilfælde ved Dannelsen af de
østlige Fjorde og Indsoer.
En lignende Adskillelse af Leer og Sand efter en lille Maalestok
finde vi i vore Indsoer, baade dem, der endnu fore Vand, og dem, der
allerede ere forvandlede til Torvemoser. Der linde vi nemlig et sand—
og steenfrit Leerlag afsat paa bestemte Steder, hvor det ofte indeholder
Levninger af Ferskvandsmuslinger til Beviis for, at det er dannet i Ind-
soer selv. Dette Leerlag hidrörer fra Soens lerede Bredder, der ved
Bølgeslaget ere nedbrudte og sondrede i Sand, som under Bølgeslaget er
afsat paa den Strand, hvor der endnu var stærk Bevægelse, og Leer, der
udrört i Vandet kun har kunnet afsætte sig, hvor denne Bevægelse
manglede, altsaa paa den Side, hvorfra den herskende Vind kommer, iordi
Vandet er der beskyttet ved Kysten, og Bølgebevægelsen först begynder
længere ude. Denne iagttagelse over Materialiernes Fordeling i vore
Indsoer har fort til det praktiske Resultat, at man i Almindelighed finder
steenfrit Leer skikket til Teglværkerne paa den ene Side af saadanne
Torvemoser, der have været Indsoer; men delte rolige Sted i den tid-
ligere Sö er ikke overalt imod N. V., hvilken er vor herskende Vind-
retning, fordi de locale Forhold, især Bakkestrøg og Skove have en
væsentlig Indflydelse paa den Retning, hvori Vandet fortriinsviis sættes i
Bevægelse.
Der staaer endnu kun tilbage at give en almindelig Skildring