Bidrag til Skildringen af Danmarks geografiske Forhold
i deres Afhængighed af Landets indre geognotiske Bygning

4 Opgave at forklare Sammenhængen imellem denne Begrændsning, det vil sige Kystlinien, og den indre Bygning af Landet. Danmark med Hertugdommerne adskiller Nordsoen fra Kategattet og Östersöen, Landets Middelhöide af 1—200 Fod er forholdsviis ringe, og dets geognostiske Beskaffenhed viser, at det först i en forholdsviis sildig Tid er hævet over Havet; ja man kan med nogenlunde Sikkerhed bestemme den Tid, da denne Adskillelse endnu ikke fandt Sted, og Öster- söen, Kattegattet og Nordsoen dannede en eneste Fjord, kun hist og her afbrudt ved smaa Ögrupper. Denne Nord-Östersöens store Fjord er et eiendommeligt Træk for Nordeuropas hele Physiognomie og spiller én ikke ringe Rolle ved hele Landets og navnligen dets Kysters Dannelse. Denne Ejendommelighed træder især stærkt trem, naar man sammenligner Nordsoen med Sydeuropas endnu större Fjord, Middelhavet. Begge disse Fjorde ere i tieres hele Dannelsesniaade, deres hele physisk- geographiske Forhold saa forskjellige, hinanden saa modsatte, at de vel fortjene en nærmere Sammenligning, hvorved jeg dog fortriinsviis efter dette Arbeides Opgave agter at behandle Nord-Östersöen udforligere, medens Middelhavet ikkun kan fremstilles i sine större, mere alminde- lige Træk. ♦ NORD-ÖSTERSÖEN. Europas store phitoniske Grændselinie gaaer fra Nordcap indtil Bergen, springer derfra over til de nordskotske Kyster, gaaer over til Nord- og Vestkysten af Irland, gjör atter et Spring derfra over til den nordvestlige Kyst af Spanien, Gallicien, og folger derpaa med den por- tugisiske Kyst indtil det sydligste Punkt af Europa. Denne Linie er en plutonisk Grændselinie, dannet af skarpt tegnede Klipper af ældre Oprindelse. Nær ved Kysterne ligge, især i Norge, de störste Höider, Floderne flyde imod Ö. og S. og Landet sænker sig naturligviis i samme