Geographiske Billeder fra Heden

Derimod har man haft bedre Held med den østerrig- ske Fyr og Buskfyrren. Den første er endnu noget tvivl- som, men den sidste staaer næsten overalt fortrinligt, baade paa Toppen og paa Skrænterne af Klitterne, baade imod Vest og imod Øst, pg der er al Sandsynlighed for, at den ogsaa fremdeles vil staae sig. Det flade Land, vi have liggende under os, er paa Kortet antydet som hørende til Fladerne, og det har til- syneladende ogsaa ganske disses ydre Karakteer. Men vi have tidligere antydet, at det gule Fladesandlags Tyk- kelse bestandigt aftager imod Vest, og her nærmest Ve- sterhavet er Tykkelsen saa ringe, at det ujevne Leerun- derlag hvert Øieblik stikker igjennem. Saaledes har f. Ex. c. Halvdelen af Holmsland Leer-, Halvdelen Sand- marker. Inde under Foden af den Bakkekam, som vi staae paa, er Fladen endnu lyngdækt og ahlholdig, for- saavidt den ikke er tilføgen med Klitter, men længere ude er den fordetmeste opdyrket, idet Agerbruget kan støtte sig til de Engstrækninger, som ligge langs Mun- dingerne af de mange Aaløb og langs Fjordene. Disse Enge have en meget betydelig Udstrækning, og hele Herre- det skylder dem sit Navn: Hinds-Herred, der i ældre Skrifter er kaldet Hing-Herred, ogiValdemer den Andens Jordebog Heingæhæret (Hængedyndsherredet). Det flade .Land mellem Bakkeøen og Vesterhavet er allsaa en Blanding af virkelige ahlholdige Fladepartier, der endnu henligge i Lyng, af Sandmarker, der have væ- ret saalænge under Kultur, at Ahlen er forsvunden eller maaskee aldrig har opnaaet at kunne danne sig, afLeer- marker, som høre til Brunkulsformationen, og af en stor Mængde Enge, som have fremkaldt et nogenlunde godt Agerbrug. Til Plantning er det ikke særligt skikket. Vi forlade nu Hover og følge et [ledespor, der løber langs Bakkeryggens Top forbi Olstrup til Faarborggaard. Her træffe vi paa el Bakkedrag, der omtrent i en Halv-