Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
97 Løvtræer og Naaletræer have naaet en anseelig Høide, Rybjerggaards Have og flere. Det kunde ikke falde os ind at anbefale dette flade Land mellem Vesterhavet og Bakkeøen til Beplantning, vi have hertil ganske andre godt skikkede Egne at frembyde, men naar vi desuagtet have paaviist gode Plantninger under saa ugunstige Forhold, saa er det for at styrke Overbeviisningen om, at man paa de bedre stillede Egne maa kunne erholde et endnu bedre Resultat. En anden Sag er det, at det desuagtet kan være ønskeligt for Sta- ten og hele Landet at tilplante Klitterne, der ligge yderst imod Vest paa dette flade Land, thi dette skeer jo ikke alene for at erholde en Beplantning paa et ellers unyttigt Stykke Land, men især for grundigt og engang for Alle at standse Sandflugten. Plantningerne herude i Klitterne faae en særegen Interesse ved deres meget udsatte Beliggenhed og ved den meget magre Sandbund, som der bydes dem. Lad os med et Par Ord omtale det Resultat, der allerede fore- ligger. Klitplantningen er vel paabegyndt for en Snees Aar tilbage, men det er dog først i de senere Aar, at den har taget noget Opsving, og endnu turde der ikke være tilplantet 1000 Tdr. Land langs hele Jyllands Vestkyst. I Begyndelsen anbragtes alle Slags Træer i Klitterne, vi have saaledes seet Bøg, Eeg, Elm, Ask, Hvidel, Guldregn, Rødgran, aim. Fyr, Lærk- og Veimuthsfyr, men efter hvad vi tidligere have meddeelt, vil det ikke vække nogen Forundring, at alle disse Træsorter enten ere udgaaede eller ere ifærd med det. Selv Hvidgranen (picea alba), der ellers ikke er bange for Vinden, synes ikke rigtigt at ville være med herude. Senere prøvede man pinus marilima, som paa Syd- frankrigs Klitter er lykkedes fortrinligt, men her syntes den ikke at kunne laale Nattefrosten, og kun faa, rigtig- nok smukke Træer ere levnede.