Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
96 begyndte for en 7 ä 8 Aar siden med at tilplante sine Sande; han forskrev nogle Tusind Graner fra nærmeste Planteskole, men fik maaskee tilfældigviis, ialtfald uden hans eget Vidende østerrisk Fyr, plantede dem i det bare Sand mellem Marehalmen, og, da de lykkedes saa godt, anskaffede han flere Graner, som dennegang ankom i Form af rigtige Rødgraner. Af disse faaer han naturlig- viis intet Held, men hans austriaca er det nok Umagen værdt at gaae ud og see paa, thi en kraftigere lille Plant- ning kan man ikke ønske sig. Af Træerne vare enkelte iljor saa høie, at man ikke kunde naae Toppen paa dem med Haanden, og de bedste stode oppe paa Klitterne, ikke i Lavningerne. De berømte eller berygtede Femhøi-Sande */9 Miil fra Ringkjøbing høre til samme Kategori, som Sjørupsan- dene, og ligge altsaa ogsaa paa Fladen, udsatte for Ve- stenvindens hele Magt. Paa c. 40 Tdr. Land ere disse Sande for en 30 Aar siden bievne tilplantede for største Delen med Rødgran og almindelig Fyr, men det er ikke til at undres over, at den lidet vindtaalende Rødgran ikke har kunnet trives vel herude, og den almindelige Fyr har teet sig ganske paa samme Maade, som ved Steendals- gaards Plantage, det vil sige, den er gaaet ud efter nogle Aars Forløb. Tilmed er Jordbunden overordentlig ringe, aldeles tørt Sand og, hvor der ikke er Klitter, tillige Ahl. Desuagtet have enkelte Partier af Rødgranen taget fat, efterhaanden som de indbyrdes kunde skaffe sig Læ, men den hele Plantning har dog et meget afskrækkende Ud- seende, og det er ret at ønske, at den forstmæssige Be- handling, som Plantagen i de sidste Aar har faaet, idet der nemlig el'terplantes med haardføre Naaletræsorter, snart maa kunne give den et bedre Udseende; Modsætningen mellem denne og Sjørupplantningen er stor; men en endnu større Modsætning haves i de smukke Haver, der ligge ved Ringkjøbing, saaledcs Rindumgaards store Uave, hvor