Geographiske Billeder fra Heden

95 den forskrække vi Værtinden med den Meddelelse, at hun snart kan vente Fremmede mindst en Snees Stykker; men da hun hører, hvem det er, faae vi at vide, at hun i flere Dage har ladet spørge, om Vildanden ikke skulde være kommen til Dammen med sine Ællinger, og at det alt- saa er en gammel Bekjendt, som er alt andet end uvel- kommen. Den næste Morgen lægge vi Veien om ad Hover, hvorfra vi kunne øine Klitterne og Vesterhavet. Touren gaaer over Bakker og hale, snart opdyrkede, snart endnu henliggende i Lyng, men overalt med god Jordbund uden Ahl og med et noget leret Underlag. Gode Plantnings- steder træffe vi nok af, thi Terrainet fra Breitling til Hover falder i det Hele imod Øst, og nogle af disse Par- tier ligge saa fortrinligt for Vinden og have en saa ind- bydende Lyngvæxt, at man kunde fristes til strax at be- gynde paa at plante. Ved Hover komme vi op paa den sidste Bakke i Bakkeøen og see nu under os et aldeles fladt liggende Land, der i en Bredde af 1 Miil strækker sig ud til Ringkjøbing Fjord, bag hvilken Klitterne ligge, og atter bag disse drøner Vesterhavet os imøde. Her have vi altsaa Enden paa Bakkeøen, fra nu af forsvinder Alt, hvad der kan kaldes Læ, og Vestenvinden pidsker derfor med en Voldsomhed, som vi ikke hidtil have mær- ket. Langs Bakkeøens Fod har den henkastet en Masse med Marehalm bevoxede Sandklitter, de saakaldte Hover og Sjørup Sande, og længere mod Nord indtage lignende Sande en endnu større Udstrækning, ja naae heelt op paa Bakkens Top ganske paa samme Maade, som San- det fra Haderne i det Indre have overdænget de smaa Bakkeøer med Sand, men her kun i en langt større Maale- stok. Man skulde troe, at intet Træ vilde kunne lykkes herude under saa ugunstige Læforhold, og dog voxe de iVeiret, naar man blot vælger de rette Sorter og behand- ler dem rigtigt. En Gaardinand i Sjørup, Jens Andersen,