Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
94
fra Gaarden. Det er maaskee 100 Tdr. Land stort, be-
staaer meest af Egepurrer, men ogsaa Røn, Caprifolium,
Bregner, Enebær, Anemoner, Blaabær o. s. v. trives deri.
Dog træffe vi ogsaa paa Andet. Vi finde Sauggrave, hvori
Skovens ranke Træer forlængst ere bievne omskabte til
kourante Handelsvarer, vi finde Levninger afEge-Træstubbe,
hvorpaa kun Veteraner kunne have staaet. Ja nu mærke
vi, at Kilden havde Ret. Gid den ogsaa maa have Ret i,
at det vil lykkes Nutiden atter at fremkalde Skove.
Ved at vende tilbage til Gaarden møde vi en Vildand,
som sniger sig gjennem Lyngen med en stor Flok Æl-
linger, den nylig har udruget oppe i Heden. Den skal
nok ned til Gaardens nærliggende Mølledam, den eneste
Indsø i lang Afstand, men for Ællingerne maa dette være
en lang Vandring, thi hver Lyngqvist er for dem et Træ,
der staaer i Veien, hver Steen et Bjerg, der skal omgaaes.
Af os have de Intet at frygte, Anden strækker vel af og
til ængsteligt sin lange Hals op over Lyngen, men denne
Speiden gjælder mere en Hund, som kommer drivende
henad Hedestien formodenligt fra et eller andet venska-
beligt Besøg paa en Nabogaard.
Det varer ikke længe, inden Hunden trods vor Kalden
sætter efter Anden, Ællingerne forsvinde sporløst under
Tuer og Smaabuske, Anden sætter tilveirs med tunge
Vingeslag, og lader sig kort efter falde ned i Lyngen en
Hundrede Alen fra det Sted, hvor Ællingerne ere. Hun-
den er nær ved at naae den, men saa stiger den paany,
lader sig atter falde, og saa fremdeles, idet den stadigt
og efterhaanden lokker sin Forfølger længere og længere
bort, indtil den pludseligt svinger sig høit op i Luften,
og kort efter kommer tilbage til sine Unger, medens
Monsieur Pudel stadigt seer op efter den forsvundne
Fugl Phønix.
Vi vide nu, at den unge Børneflok er i en omhygge-
lig Moders Hænder, og ved vor Tilbagekomst til Gaar-