Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Ill
have Læ af Bygningerne, er Forholdet et heelt andet; der
staae Rødgranerne fortrinligt, hvilket viser, at det ikke er
Jordbunden, som har gjort Vanskeligheder. Vi have of-
tere udtalt, at det maa ansees for urigtigt, særligt at
fremme Plantningen i Fladerne, hvor der i Reglen findes
Ahl, saalænge vi have gode Heder uden Ahl paa Bakke-
øerne. Imidlertid er det en Selvfølge, at Beboerne af
Fladerne ogsaa kunne have Lyst til at plante, navnlig
omkring deres Gaarde, og vi skulle derfor henlede deres
Opmærksomhed paa, at Ahl, stillestaaende Vande og Suur-
heder først maa fjernes ved Kulegravning og Grøftning,
forinden de kunne haabe paa et godt Resultat, og at det
derefter er nødvendigt kun at plante haardføre og nøi-
somme Træarter. Findes der en gammel Agermark, der
som her ved Jullingsholm er fri for Ahl, der er Jordbun-
den parat til at modtage Træerne, og Flyvesandsklitter,
hvoraf der findes ikke saa faa hist og her, ere ogsaa
brugelige. Af Naaletræer bør først og fremmest anbefa-
les Buskfyrrene (pinus inops eller pinus rnontana), der tri-
ves overall, hvor der ikke er Ahl; dernæst pinus austriaca
(østerrigsk Fyr) og Hvidgran (picea alba). Mellem disse
haardføre Naaletræer maa der efterhaanden, som de voxe
til, luftes tilbørligt ud, for at de ikke skulde tabe deres
nedre Grene og dermed deres lægivende Evne, men ind-
til de have naaet en Høide af 5 å 6 Fod, er det hensigts-
mæssigt at holde dem tæt mod hinanden (i c. I1/« Alens
Afstand). Her i Omegnen af Sønderomme have vi tillige
endeel mærkelige Exempler paa, at ogsaa Løvtræer kunne
trives i de magreste Flader. Saavel ved Jullingsholm som
ved flere Gaarde i Sønderomme findes nemlig nogle store
og smukke Exemplarer af Sølvpopler, i Almuesproget kal-
det Abelen; de staae paa Sand, udsatte for Norden- og
og Vestenvinden, stundom ganske isolerede, og dog have
flere af dem en Høide af 20 Alen, uden at deres Form
er væsentligt trykket af Vinden. Abelen er upaatvivlelig