Geographiske Billeder fra Heden

112 det haardføreste og nøisomste af de Løvtræer, der kunne komme tilvcirs, og vi ktinns ikke noksom «inbcftile dette Træ til Brug i Hedeegnene. Vi have allerede forhen gjort Bekjendtskab med det i Skarrild Have, vi ville gjenfinde det ved Clasonsborg, og det synes tidligere at have væ- ret mere udbredt end nu. Elme og Asketræer taale maaskee Vinden ligesaagodt, men neppe samtidigt en saa mager Jordbund. Da vi for lidt siden stode oppe paa Svollibjerget, saae vi, at Fladen i Syd ikke i flere Mile var afbrudt ved no- gensomhelst Terraingjenstand, i Nord derimod tiltrak Døv- lingbankerne sig vor Opmærksomhed. Vi beslutte os der- for til den næste Dag at gjøre en lille Udflugt nordpaa, forinden vi fortsætte vor Hjemreise, og det saameget mere, som vi ved samme Leiligked kunne gjøre os bekjendte med Clasonsborg og Nørre Karstoft, to af de mærkeligste Hedeeiendomme i Sønderommefladen. Det har regnet hele Natten, en raakold Luft slaaer os imøde, da vi begive os ud til Vognen, men Solen er endnu ikke oppe, og inden vi komme ret langt, vil det snart blive bedre, thi Veiret tegner til at blive smukt. Reisen gaaer Nord paa, op ad Svollibjerg, den tunge, san- dede Vei er bleven fast af Regnen, og Kjørselen er god nok, men Lyngen er saa vaad, at vi ved at foretage en lille Afstikker tilfods, opdage, at det selv med gode Vand- støvler er værre at gaae i den, end at vade i en Bæk; thi i kort Tid have Lyngqvistene og Vandet vadsket Støvlerne røde og betydeligt reduceret deres Vandtæthed. En skynd- som Retraite til Vognen besluttes, og den nærmere Un- dersøgelse af Plantningsterrainet paa den østre Side af Svollibjerg opgives. Solen staaer op, medens vi endnu ere paa Bjerget, en let, lavtliggende Taage skjuler hele Fladen for os, men