Geographiske Billeder fra Heden

113 samtidigt træde Bakkeøerne i Vest, Nord og Syd skarpt frem op over Taagen, belyste af Solstraalerne og synes at være os nær, skjøndt Afstandene ere 2 a3 Miil. Fla- derne have allid megen Lighed med Havet, og Bakkeøerne med Øer, men idag synes Ligheden at være bleven til Virkelighed. Snart letter Taagen sig, og vi see da, at Fladen for en stor Deel bestaaer af Kjær og Moser, som efter Reg- nen ere fulde af Vand, der skinner under Solstraalernes Paavirkning og derfor selv paa lang Afstand røber deres Tilværelse mellem de tørre Fladepartier. Her boe næsten ingen Mennesker, men Kjærene henligge dog ikke ganske ubenyttede; et ikke ringe Qvantum rigtignok daarligt Mosehø hentes hvert Aar herfra til de omliggende Sogne, og det regnes ikke saa nøie, om der gaaer V2 eller en heel Dag med at hjemkjøre hvert Læs, thi Hø er Hedeboernes alpha og omega, for at erholde det, giver han endog gjerne Penge ud, uagtet man ellers ikke kan beskylde ham for at øsle med disse. Der er endnu en mærkelig Egenskab ved disse Mo- ser, som vi ikke kunne undlade at omtale; de fleste af dem ere nemlig oprindelig Skovmoser, og indeholde store Træstammer og Trærødder. Vi have paa vore mange Ud- flugter kun seet een eneste Mose, hvor der ikke endnu var fundet Træ, og paa den anden Side fundet Hedemo- ser i Fladerne, som i Bakkeøerne, hvor Træstubbene endnu stode paa Mosens Sandbund med Rødderne gaaende ned i denne, og med en indbyrdes Afstand af c. 5 til 10 Alen, Stubbe, der som oftest havde et Gjennemsnit af fra 2 til 4 Fod, men som i eet Tilfælde havde en saadan Størrelse, at en almindelig Vogn kunde stilles paa den. Ogsaa Træstammer findes i Mængde, og hvert Aar føre Aaløbene i Vandflodstiden store og smaa Stammer fra Moserne i det indre af Heden til et eller andet Sted ved Aabredden. Saaledes ligger der ved Felding i Bunden