Geographiske Billeder fra Heden

40 efter en Dags møjsommeligt Arbeide; ved Aaen more de Unge sig med at fange Laxørter med Kjæppe og Lyster, og der speculerer den driftige Bonde paa, hvorledes han bedst kan forbedre sin Eiendom ved at anlægge Vand- kanaler. Dalen er Hedeboernes værdifuldeste Eiendom, og Aavandet Dalens største Gode, og derfor er Hede- bonden baade vandgal og vandklog og vil altid vedblive at være det. Vi have tidligere omtalt, med hvilken Dygtighed Be- boerne forstaae at benytte de mindre Vandløb; her ved Karup Aa have de tillige begyndt at tage fat paa de større. Det er især en gammel endnu levende Bonde, Jens Stou- kind, hvem Vandingens raske Udvikling her skyldes. Da han boer i Nærheden af Karup, ville vi besøge ham, og høre ham selv fortælle sit Levnetsløb. For 50 Aar siden eiede han en stor Lynghede mel- lem Karupaa paa den ene Side og to smaa Bække, Hal- leraa og Vallerbæk, paa de to andre Sider. Den usle Hede- gaard kunde neppe føde 8 magre Kreaturer, Heste var der ikke Tale om. Jens Stouliind havde , som han selv udtrykker sig, havt det Held at have faaet en liaard Op- dragelse hos sin Stedfader, og da denne tillige var me- get vandkyndig, maatte han tidlig og sildig færdes ved Engene og ved det haardeste Arbeide. Da han blev no- get over 20 Aar, døde Stedfaderen, han overlog da selv Gaarden og lagde strax Planen til et for ham storartet Engvandingsanlæg. Halleraa og Vallerbæk opstemmedes paa flere Steder, lange Vandingskanaler førtes over en stor Deel af Heden, uregelmæssige Dalstrækninger sløiledes eller rettere, de skylledes jevne af Vandstrømmene i Ka- nalledningerne, AH uden Niveileerapparat, men kun ved Hjælp af hans eget sikkre Øie. Det meste Arbeide ud- førte han selv, thi Pengene vare knappe, og det var ble- ven ham til en Vane at arbeide haardt. Efterhaanden som han og Naboerne saae, at Vandingen lykkedes, hen-