Geographiske Billeder fra Heden

39 Vi ere nu ogsaa istand til ret at faae Øinene op fol- den store Fare, som Ahldannelsen medfører. Hvor Un- dergrunden besidder de fornødne Egenskaber, vil enhver Tilbagegang i Agerbruget, enhver Nedhugning af Skove fremkalde Jyllands største Plage, Ahlen. Mange Sand- partier, hvor Ahlen endnu ikke har faaet Magt, ville med Tiden ved den blive ødelagte, dersom der ikke hurtigt gribes forebyggende Forholdsregler, og derfor har Hede- opdyrkningen ikke alene Værdi, fordi den fremkalder Liv, men ogsaa fordi den forebygger et Onde, der næsten umuliggjør Livet. Reisen fortsættes ned mod Karup, en lille Landsby, hvis Agerbrug paa de utroligt magre Jorder kun bæres af Engene langs Karupaa. Karup By er neppe nogen Omtale værd, men vel Aaen og dens Dal. Man seer in- gen af Delene, førend man staaer lige ved Dalranden, men da træder Dalen pludseligt frem i en Dybde af hen- ved 40 Fod, med en Brede af næsten */4 Miil, venligt slyngende sig imod Nord og Syd. En ikke ringe Deel af Dalen dannes af temmeligt gode Enge og Marker, der indfatte den 10 ä 20 Alen brede Aa, hvis rislende Vande forfriske vort Sind, der er nedtrykket af Fladernes triste Udseende. Læserne kjende nok «Vandskræk» men neppe «Vandgalskab». Det sidste Ord er en Betegnelse for den Glæde, man føler, ved midt i den øde Hede at see et friskt Aaløb. Der er ikke Mange af Hedeboerne, som ikke lide af denne Sygdom, og neppe Mange, som kunne undgaae den, naar de færdes oftere i disse Egne; thi Sygdommen pleier at voxe med Opholdet der, og er til Lykke for Beboerne for det Meste uhelbredelig. Tilvæ- relsen i Sandfladerne er som oftest knyttet til Aadalene, der græsse Kreaturerne, der hentes Høet til Vinterbrug, der avles den bedste Sæd, der ligge Beboernes Vaanin- ger, der pusle de Gamle med Engvandingen, der tyer man 'then, naar man en Sommeraften vil oplive Sindet