Geographiske Billeder fra Heden

38 forklare os, at et Sandunderlag, der intet Jern indeholder, heller ikke kan være dækket af Ahl, og at en tyk Lyng- skjold, (fremkaldt som f. Ex. i Dalene, ved at Overflade- vandet har tilført Oumuspartikler fra høiere liggende Par- tier) afgiver et rigeligt Qvantum Humussyre, og at der- for Ahllaget her maa være tykkere ; endvidere fatte vi, hvorfor Lyngen ikke er ledsaget af Ahl paa leerholdige Heder, uagtet Lyngvegetationen der er meget frodig; thi Forchammer har oplyst, at en af Lerets meest befrug- tende Egenskaber er at fastholde Luftens og Regnens Ammoniak, og Ammoniak er jo netop det virksomste Mid- del, til at opløse Ahldannelsen. Vi fatte hvorfor Ahlens Underbade er formet som listapper, og hvorfor Ahlen er sortest og stærkest udviklet i de øvre Lag og i Kjærnen af Tapperne, idet Humussyrerne her have virket først og stærkest. Men ere disse Betragtninger rigtige, saa maa Ahl- dannelsen endnu bestandigt foregaae, og det er ogsaa Tilfældet. Vi have fundet Sand-Heder, f. Ex. i Give Sogn, mellem Brande og Jellinge, hvor et meget tyndt Egekrat afgav Beviis for, at der her havde været Skov, og her var Ahldannelsen paabegyndt og svagt udviklet i de Plet- ter, hvor Krattet var forsvundet. Ja paa samme Hede havde den nye Ahldannelse udstrakt sig til Kæmpehøiene, navnlig paa disses nordre Side. — Det er ikke første Gang, at man har fundet Ahl paa Kæmpehøie; Carstens siger nemlig: «at de fleste Kæmpehøie paa Ahlheden fremvise «de samme forskjellige Jordlag, som den øvrige Ilede, «saa at den nævnte mærkelige okkerboldige og sleenrige «brune Jordstribe ogsaa her adskiller Morjorden fra San- «det, og altsaa maa have dannet s‘g senere, end Kunsten «formede Gravhøiene.» Paa et andet Sted siger han rigtignok, at denne Jordstribe ikke er Ahl, men tilføier, at Bønderne dog antage den derfor, og hans egen Be- skrivelse gjør det utvivlsomt, at den virkelig er det.