Geographiske Billeder fra Heden

37 hvor der ingen Lyngvegetation er, idet Agerbruget om og kun langsomt tvinger den, til at forsvinde, eller, som Bønderne kalde det, synke. Lad os engang undersøge Ahlen i den Sandflade, hvor vi befinde os. Paa begge Sider af den brede Ka- rupdal ville vi finde en tynd Lyngskjold, et tyndt Lag (4" å 6") Blysand og et tyndt Lag (4" ä 6") Sandahl; nede i Dalen derimod er Lyngvæxten frodigere, Blysands- laget benved 1 Fod tykt og Sandahllaget paa sine Steder indtil 2 Fod tykt. Undergrunden, et flint afJern lidt rød- ligt farvet Qvartzsand, er aldeles eens paa begge Steder. Vi ville endvidere see, at Ahllagets øvre Grændse omtrent er parallel med Jordens Overflade, medens Undersiden fortaber sig i en Mængde nedadgaaende Takker og Spid- ser, der fuldkomment ligne listapper, og som henlede Tanken paa, at de ere fremkaldte ved Overfladefugtighe- dens Gjennemsivning; endvidere at Ahlen foroven og i Midlen af hine listapper er sort og meget fast, derefter antager en rød, og forneden en guul Farve, lig det un- derliggende Sand. — Ved en Betragtning af Sandkornene, finde vi, at de ere størst i Blysandet, dernæst i Ahlen og mindst i Undergrundssandet, (men at de forøvrigt ere eens) en Overgang i Størrelse fra oven nedad, som fin- der Sted ved enhver Sandoverflade. Endelig giver en chemisk Analyse det Resultat, at Bindemidlet i Sandahlen kun bestaacr af Sloffer, der ha- ves i dens meest umiddelbare Nærhed, nemlig flumus- syre fra Lyngskjolden og fbrraadnede Lyngrødder, og Jern- ilte, hvoraf jo Undergrundssandet er farvet. Hvad er na- turligere at antage, end at Lyngskjoldens Humussyrer i sin Tid have opløst Jerniltet i det nuværende Blysand og derfor affarvet det, og at denne Opløsning er sivet gjen- nem Sandet, indtil den, mættet med Jernilte fra Sand- kornene, har afleiret sig som et uopløseligt Jernsalt mel- lem Sandkornene i det nuværende Ahllag. — Vi kunne da