Geographiske Billeder fra Heden

36 og den Proces, hvorved Stenene forenes med det neden- under liggende Sand til Ahl, og som vi nedenfor skulle omtale, begynder sin Virksomhed. Steenahlen i Bakkerne har paa Grund af sin ringe Udstrækning ingen Betydning; i Fladerne er den derimod temmelig udbredt, men somoftest sammenblandet med Sandahlen, og begge Slags gaae saameget over i hin- anden, at det ofte er vanskeligt at skjelne imellem dem. Sandahlen er den hyppigste Ahldannelse, og i Reg- len kalder man den blot Ahl, medens de to andre Arter oftere betegnes ved deres fulde Navn. Under Lyngtør- ren (Lyngskjolden) findes et graaagtigt Sandlag af 4 å 12 Tommers Tykkelse, bestaaende af hvidt, næslen chemisk reent Qvartzsand, blandet med nogle smaa, mørke Humus- partikler fra Lyngskjolden. Under dette Sand, som kal- des Blysand, findes Ahlen i en Tykkelse af i Reglen 4 ä 12 Tommer, undertiden 2 å 3 Fod. Den seer ud som en rød eller brun Sandsteen og bestaaer af Sandkorn, der ere forenede med det farvende Stof, en Blanding af IIu- mussyre og Jernilte. Sandet er aldeles overvejende, og ud- sat for Luften eller paavirket af lidt Ammoniak, hensmul- drer Ahlen hurtigt og er da uskadelig. Sandkornene ere stundom grovere, gaae over til at være Smaasteen, navn- lig i de øverste Par Tommer af Ahlen, og man har da en Dannelse, som foroven er Steenahl, forneden Sandah 1. Stundom er det underste Lag forsvindende, og Dannel- sen gaaer over til at blive reen Steenahl. Under Sand- ahlen findes altid et meidet løst og magert Sandlag, af meer eller mindre rødlig Farve, allsaa noget jernholdigt. Det Karakteristiske ved Sandahlens Forekomst er, at den aldrig findes, hvor det underliggende Sandlag er no- get leerholdigt, at den heller ikke findes, hvor det un- derliggende Sand er hvidt (ikke jernholdigt), at den under forøvrigt lige Forhold er stærkest udviklet, hvor Lyng- vegetationen er fyldigst, og at den ikke kan fremstaae,