Geographiske Billeder fra Heden

35 kan endnu ikke siges at være Tilfældet, skjøndt Malmen giver 20 pCt. Jern og derover. Paa enkelte Steder bru- ges den som Veimateriale, og viser da samme Egenskab, som Kalken, idet Veiene støve stærkt i tørt og ere slib- rige i fugtigt Veir. Steenahl er i Grunden ikke Andet, end en Gruus- dannelse, hvori Stenene meer eller mindre ere forbundne med hinanden ved Jerntveilteafleiringer. Den er ikke hyppig, men findes dog af og til i næsten hele Jylland, deels paa Toppen af Bakker, deels paa disses Skrænter og deels i Dalene, somoftest i tætpakkede isolerede Mas- ser, og en stor Deel af Jyllands Veimateriale erholdes heraf. Men dernæst findes den meer eller mindre udvik- let og temmelig hyppigt i Fladerne, idet der under disses Lyngskorpe ligger et Ahllag, hvoraf det øverste Parti og undertiden det hele Parti indeholder Gruus (det er Smaa- steen). I Møgelkjær ved Viborg, der ligesom enkelte an- dre Smaapartier ved Vanddragene østerpaa høre til Fla- derne, er f. Ex. denne Dannelse stærkt udviklet, idet der i omtrent hele Kjærets horizontale Overflade findes under Lyngdækket et 1 ä 2 Fod tykt Lag af denne Ahl; men i Reglen er dens Tykkelse paa Fladerne meget ringe, kun et Par Tommer. Dens Dannelse foregaaer endnu stadigt i de saakaldte indre Sande, det er Hedestrækninger, hvor Sandet er kommet i Drift. Naar en mager Hedestræk- ning, f. Ex. ved en Brand, har mistet sit Lyngdække, begynder Sandet at flyve, indtil Ahlen er naaet. Udsat for Luften forvittrer denne, og Fygningen fortsættes da, indtil Smaastenene i Sandet, som ikke kunne fyge med, have dannet et Dække over Sandet. Sandet samler sig i Smaaklitter, men paa paa den største Udstrækning behol- der Overfladen sin horizontale Form og er da tilsidst be- dækket med et 1 ä 3 Tommer tykt Lag af Steen, der slutte saa nøiagtigt til hinanden, som om det kunde være en Steenbro. Efterhaanden voxer der Mos og Lyng herpaa, 3*