Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
34 saameget bedre, og Vindens Magt saameget mindre, have Skovene bedre kunnet staae imod, bedre kunnet reise sig efter en haard Medfart, men her maatte de tilsidst bukke under. Naar en Skov bliver mishandlet og tillige er udsat for Vinden, forandres den efterhaanden til Krat, (Ege- purrer eller Bøgepurrer) og naar heller ikke dette fredes, gaaer det efterhaanden ud og erstattes af Lyng. Paa Rullesteenssandbeltet antager man, at et Krat kan leve c. 200 Aar; her paa Fladerne maa Levetiden vel have været kortere, hvorved den fuldstændige Mangel paa Krat tildeels kan forklares. Man har imidlertid paastaaet, at der ikke kan have været Skov paa Fladerne, fordi Ahlen har umuliggjort Træsæxten. Vi skulle derfor søge at godtgjøre, at Ahlen ikke er nogen forhistorisk Dannelse, men at den danner sig den Dag i Dag, naar Betingelserne derfor ere tilstede, og at der Intet er til Hinder for, at den kan have dannet sig efter Skovenes Undergang. Først være det os tilladt at bemærke, at der er 3 Slags Ahl: Jernahl (Myremalm), Steenahl og Sandahl. Jernahleri findes i Reglen paa side og fugtige Ste- der, (ofte kjendelige ved, at der midt i Heden findes Græs- pletter), bestaaer af en overvejende Mængde Jernlveilte og har omtrent Udseende af sorte eller brune Jernslakker. Den dannes ved Afsætning af Vandet, der ofte indehol- der Jernforbindelser, og forekommer derfor hyppigst paa Steder, hvor der strømmer meget Vand til, og hvor dette kan faae tilstrækkelig Ro, til at afsætte sine Stoffer. Jernahlen har ikke nogen saa stor Udbredelse, at den kan faae nogen skadelig Indflydelse paa Opdyrkningen af Hederne i del Hele taget. Den lindes derimod i tilstræk- kelig Mængde, til at kunne blive af Betydning for Indu- strien, dersom det med Tiden skulde kunne lykkes, at fremstille godt Jern af den paa en billig Maade; dette