Geographiske Billeder fra Heden

33 der ogsaa hører til Fladerne, hvor der endog er funden udstrakte sukmarine Skove. Naar vi have yttret, at der nu ikke haves levende Levninger af Fortidens Skovvege- tation paa Fladerne, saa maae vi dog tilføie, at der und- tagelsesviis kan findes et Par enkelte Egepurrer eller Eneriis, men at de ere saa sjeldne, at kun de Færreste have lagt Mærke til dem. Desto mærkeligere er det, at der midt i Fladen omkring Karupaa findes Levninger af en Lindebestand paa et Sted (1 Miil Nord for Karup), som endnu hedder Lindholm, i Lighed med f. Ex. Lindhol- men i IJald-Bøgeskov, hvor der for adskillige Aar tilbage fandtes en smuk Lindeskov. Ved hiint Lindholm, midt ude i den vilde Hede, boer nu en fattig Iluusmand, lige op til Lindepurrerne, der desværre synes at skulle for- svinde inden kort Tid; thi ved et Besøg i sidste Efteraar fandt vi de fleste af dem fornylig ryddede, fordi der, som Eieren udtrykte sig, jo skulde være kiønt omkring Iluset. At Fladerne idetmindste tildeels have været bevoxede med Skov, kan neppe længer være; tvivlsomt. I ældre Tid svaredes endeel Skatter i visse Kloder Jern, der udsmel- tedes af Myremalm (Jernahl), og til denne Smeltning brug- tes kun Træ, ikke Tørv. Myremalm findes imidlertid navnlig i Fladerne i disses Kjær og Moser, og endnu den Dag idag kaldes endeel Kjær i Sunds Sogn Malmkjærene, og de Veie, der førte fra disse til Smeltehytterne, Malm- veiene. Skatteafgiften i Jern ophørte tildeels paa Grund af Mangel paa Brændsel, og man er derfor temmelig be- rettiget, til at antage, at denne Malmtilberedning har no- gen Skyld i Skovenes Ødelæggelse. Hedebrande, Skov- brande, Begjærlighed og Ligegyldighed have vel ogsaa medvirket, og Jordbundens Magerhed, samt den dræbende Vestenvind, der efterhaanden blev sat istand til at ud- suge al Kraft af de forhuggede Skove, have vel afslut- tet Ødelæggelsen. Paa Østkysten, hvor Jordbunden er 3