Geographiske Billeder fra Heden

IV formationen, forstørstedelen er fri forAhI, og paa mange Steder endog meget frugtbar. Selve Navnet Ahlformation troe vi ogsaa at burde fraraade, thi Ahlen er ikke charakteristisk for netop denne Dannelse, den findes ogsaa af og til paa Rullesteensfor- mationen, hvilket Forchammer selv anfører, og den har desuden ikke oprindelig været tilstede, men er et Product, som jevnlig danner sig (see 1ste Hefte af Hedebillederne S. 39), hvorfor vi fremdeles foreslaae Navnet «Fladerne». I Nordisk Universitetsskrift af 1855 og 56 fremkom en Cand.jur. Barth med en Afhandling om Ahldannelsen, fuld af usandsynlige Paastande, der bleve imødegaaede af Forchammer i samme Skrifts Aargang af 1857. Her om- taler Forchammer, at Ahlformationen er en Havdannelse, der falder svagt mod Vest og begrændses mod Øst af Hedebakkedragene (den vestlige Deel af Rullesteensfor- malionen), og at der desuden midt i Ahldannelsen findes mange bakkeformige Øer, der i Reglen ere noget leer- holdige, bære Spor af Skovvegetation og ofte ere opdyr- kede. Det er tydeligt, at Forchammer her er gaaet noget nærmere ind paa Livsspørgsmaalet for Hedesagen, nem- lig Behandlingen af disse Øer, men endnu findes Intet om deres Beliggenhed og Udstrækning. Derefter gaaer Forchammer over, til at omtale Ahl- formationen ganske paa samme Maade, som tidligere, men tilføier dog, at Leret findes næsten overalt i 4 ä 10 Fods Dybde, hvilket desværre ikke passer for Jylland, idet Leret somoftest ligger meget dybere (mindst 30 ä 40 Fod i hele den østlige Halvdeel af Fladerne), og kun i Nærheden af Vesterhavet findes det i de anførte Dyb- der. Endelig anføres en Antydning af den Maade, hvor- paa Ahlformationen sandsynligviis er dannet, og denne Forklaring gjentager Forchammer senere i sit Skrift af 1862: