Geographiske Billeder fra Heden
Forfatter: E. Dalgas
År: 1867
Forlag: det danske Hedenselskab
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 125
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
V
«Über die Ahlbildung in Dänemark und den Campin
Sand in Belgien».
Men da Forklaringen af de existerende Facta ikke
vedkomme Hedesagen, saa meget som disse selv, ville vi
blot anføre, hvad Forchammer i det sidstnævnte Skrift
anfører om Ahlformalionens Udstrækning i Jylland under
et særeget Kapitel «Geographische Verhältnisse». Han
siger heri, at den typisk findes i det vestlige Jylland, og
karakteristisk udviklet i Omegnen af Varde, at den her-
fra til Ringkjøbing endnu er meget tydelig og karakte-
ristisk, ja selv Nord for denne By stærkt udviklet, men
at den henimod Holstebro og Lemvig standses af den
bakkede Rullesteensformation, og endelig, at han ikke
har fundet den Vest for Ulfborg Sande.
Dette er ikke meget og desværre heller ikke meget
betegnende, men hvad der dernæst maae forundre, er, at
dette slet ikke stemmer med Kortet af 1835, der angiver
en ganske anden fyldig Udstrækning imod Øst, og det er
især paafaldende, at den kolossale Ahlhede paa c. 15
Miil mellem Grindstedaa og Skjernaa fra Lindeballeknude
til Ølgodbakkerne slet ikke er nævnt, ligesaalidt som vor
næsstørste Ahlflade paa c. 12 Miil fra Bording til
Haderup.
Den vigtigste af Forchammers Smaapjecer om Heden
er imidlertid:
«Den jydske Hedeslettes physiske og geognostiske
Forhold 1861.»
Eflerat have ført Læserne gjennem Limfjordsbasinet,
beskriver han Forholdene paa en Reise fra Aarhuus til
Ringkjøbing, altsaa netop langs Hovediandeveien, en af
de faa Router, hvorfra man ikke kan see noget Betyde-
ligt af Fladerne, og han omtaler dernæst ganske flygtigt
Forholdene langs den anden Hovedroute fra Øst til Vest
over Viborg og Holstebro, hvor man heller ikke kommer
i synderlig Berøring med Fladerne.