Geographiske Billeder fra Heden

Forfatter: E. Dalgas

År: 1867

Forlag: det danske Hedenselskab

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 125

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 163 Forrige Næste
71 af c. 500 Td. Land paabegyndt, og allerede fremmet be- tydeligt, og paa Rullesteenssandbakkerne i Øst er Give Interessentskab ifærd med c. 200 Td. Land, foruden at der er under Dannelse et nyt Interessentskab om Til- plantning af c. 300 Td. Land ved Fallitsgaarde. Alle disse Actieselskaber staae i Forbindelse med Hedeselskabet og erholde forstkyndig Veiledning men ogsaa nogen Penge- hjælp derfra. Forinden Hedeselskabets Dannelse var der kun 2 større private Plantningsanlæg i Gang, nemlig ved Varde og ved Skophuset, foruden de tidligere ved Viborg nævnte. Vor Reise fortsættes; vi komme tilbage til Sneibjerg og trave derefter rask afsted 1 Miil lige i Sønder ti Ujortsballehøiene. Her ere vi atter paa Toppen af en Høide, men tillige i en endnu næsten urørt Hede paa c. 1 Miil. Det Meste af Heden falder mod Kidderisaa, altsaa imod Øst, og da Læforholdene saaledes ere gode, har Hedeselskabet strax henvendt sin Opmærksomhed paa dette udstrakte 4real. Undertegnede Forfatter og Forst- raad Bang fra Gjøddinggaard have i Forening nøie under- søgt et Par Tusind Tønder Land af Heden, og Resultatet heraf var, at der kun paa een lille Brink fandtes Ahl, og at Heden forøvrigt overalt havde et lidt leret Sandunderlag, paa enkelte Steder saa leret, at den endog var skikket til Agerbrug; Muldlaget eller Lyngskjolden var forskjellig tyk, eftersom Heden havde været afskrællet eller ikke, og i Forhold hertil stod Lyngvegetationen snart godt, snart daarligt, men i det Hele taget havde Heden Charakteren af at være godt skikket til Plantning, og navnlig fandtes der paa yderst faa Steder stillestaaende Vand eller Sur- heder, der næst Ahlen ere Plantningens værste Fjender. At Naaletræerne virkelig ogsaa synes om denne Jordbund, kunne vi see af den fornylig omtalte Plantning ved Al- bækgaard og af 2 smaa unge Plantninger ved Bæslund, tæt herved. De ligge Begge i Læ, den ene er passet