Geographiske Billeder fra Heden

72 godt, den anden ikhe, men Begge afgive de Beviser paa, at Træerne sige «Ja» i denne Jordbund, og vi haabe, at Selskabets større Plantning ogsaa snart skal have sagt et stort «Ja». Der er imidlertid een Omstændighed ved denne Hede, som tilsyneladende giver den Udseende af at være af meget simpel Beskaffenhed, og det er, at der af og til findes Flyvesandsklitter paa den. Hermed hænger det sammen paa en ganske egen Maade. Hvorledes saa end Undergrunden er, den være leret eller ikke leret, saa er dog Lyngskjolden og Humuslaget altid sandet og let; det kan være vanskeligt at forklare delte Phænomen, men det er nu engang saa; det bidrager til at skuffe den Reisende, idel han i Veisporenes hvide eller graa Sand troer at see Kjendetegnet paa, at han er i en Sandørken, medens lian ved at grave blot eet Spadeslag vilde have overbe- viist sig om, at han gik paa en noget leret Jordart. Men denne sandede Humus er ogsaa Skyld i, at der paa Bakke- øerne kan danne sig Flyvesand. Naar Lyngskjolden er afbrændt 2 Gange med faa Aars Mellemrum, saa ere de bindende Humuspartikler tilstede i et for ringe Qvantum, til at der kan være noget Sammenhæng i Muldskorpen og saa flyver denne bort i en Dybde af c. 1 Fod og samler sig i Klitter, der komme til at bestaae af det gamle for- brændte Muldlag, medens de aabne Pletter aabenbare den egentlige Jordbund. Saaledes kan man efter en Regn, ved at vandre mellem disse Klitter, see disse aabne Pletter overtrukne med en tynd, nylig tørret Leerhinde, i Sand- hed et besynderligt Phænomen i en Sandflugt. Dog, om ogsaa disse Flyvesande kunne skræmme Een og Ånden — saa skræmme de ikke Planteurerne. Selve Klitterne, der ere tilgroede med Vidier, Enebær og Lyng, ere til Plantningsbrug det Bedste af hele Heden, og i de aabne Pletter kunne idetmindste Pinus inops lyk- kes, thi de ere slaaede an paa meget værre Steder. Noget