Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

28 bidragenes gennemsnitlige Størrelse, ere mere omfattende i den jydsk-fynske end i den sjælland-falsterske Afdeling, idet der i den førstnævnte betales Pengehjælp til det time- og daglønnede Personale foruden de for begge Afdelinger fælles Ydelser.(Lægehjælp, Medicin, Sygehus og Begravelseshjælp). Forskellen i Tilskudets Størrelse er imidlertid, set fra Jernbanedriftens Standpunkt, kun tilsyneladende, idet der ogsaa i den sjælland- falsterske Afdeling betales Pengehjælp til det time- og daglønnede Personale, men her direkte af Driften i Stedet for gennem Sygekassen, og ser man bort fra den jydsk-fynske Afdelings Udgift til Pengehjælp, bliver da ogsaa Udgiften pr. Interessent omtrent ligø stor i begge Afdelinger. Men ved en Institution som Statsbanerne bør vel Penge- hjælpen til det time- og daglønnede Personale betragtes som en direkte paa Driften (og ikke paa Sygekassen) hvilende Byrde — i Lighed med det maanedslønnede Personales under Sygdom ubeskaarne Lønning, som dog ingen vilde falde paa at føre Sygekassen til Udgift —, hvorfor man gør rettest i at fæste Opmærksomheden nærmest paa den sjæl- land-falsterske Afdeling. Hvor stort har Statens Tilskud gennem Jernbanedriften været til denne Afdeling? Det er Hovedspørgsmålet, som frembyder sig paa det nuværende Tidspunkt, hvor Syge- kasseloven har skabt en Mængde andre Sygekasser, der ogsaa faa Statstilskud, idet det selvfølgelig vil have Interesse at sammenligne hins og disses Tilskud. I det tidligere nævnte Femaar viser det sig, at Statsbanedriftens Tilskud til den sjælland-falsterske Afdeling har været i Gennemsnit 4 Kr. 82 Øre pr. Interessent aarlig. I en anerkendt Sygekasse med det samme Medlemsantal og samme Størrelse af det samlede Medlems- bidrag vilde Statstilskudet have udgjort 5 Kr. 14 Øre pr. Medlem, nemlig 2 Kr. pi; Medlem + 1/5 af Medlemsbidragene. Imidlertid lader en Sammenligning mellem disse Tal sig ikke uden videre foretage. Af Regnskaberne fremgaar nemlig, at for Statsbane- sygekassens Vedkommende er Hustruen ikke opført som Interessent (Medlem), uagtet hun af Sygekassen modtager ganske de samme Ydelser som sin Mand; havde derimod Kassen været anerkendt, skulde Hustruen, for at kunne nyde noget af den, have været selvstændigt Medlem, men der vilde da ogsaa af Staten være bleven tilskudt 2 Kr. saavel for Hustruen som for Manden. Det vil heraf ses, at Banedriftens Tilskud til den sjælland-falsterske Afdeling bliver endnu mindre i Forhold til det i Tilfælde af Anerkendelse ydede Statstilskud, end de ovenfor anførte Tal vise, men hvor meget mindre lader sig ikke nøjagtigt afgøre, da der i de Inspektoratet tilsendte Aktstykker ikke findes nogen Oplysning om, hvor mange af de som Interessenter i Statsbanesyge- kassen anførte Mænd der vare gifte, det er derfor kun muligt at danne sig et Skøn herom. Selv om Staten hidtil synes at være sluppen billigere ved at have sit Bane- personale i Jernbanesygekassen, end om de fandtes i anerkendte Sygekasser, kunde det dog forekomme at være den naturligste Ordning, om Jernbanesygekassen nu ophævedes, og dens Interessenter henvistes til at indtræde i de anerkendte Sygekasser omkring i Landet. Men forudsat ogsaa, at der fandtes anerkendte Sygekasser i samtlige Interes- senters nuværende Opholdskommuner, hvilket for Tiden maaske ej endnu er Tilfældet, vilde der stille sig andre Vanskeligheder i Vejen herfor. Dels findes der nemlig i Jern- banesygekassen ikke faa Interessenter (f. Eks. blandt Stationsforstandere og Assistenter), som ikke kunne betegnes som ubemidlede i Sygekasselovens Forstand af Ordet og føl- gelig vilde være udelukkede fra Optagelse i en anerkendt Sygekasse; dels optage disse sidste som Regel ikke Personer over 45 A ar ligesom heller ikke Personer med svækket Helbredstilstand, hvorved et sandsynligvis endnu større Antal af Jernbanesygekassens Interessenter vilde være udelukkede. Hertil kommer, at de anerkendte Kasser skulle