Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

med 5 pCt., idet man dog dels betingede sig, at for de ansatte, hvem der tidligere var indrømmet Fritagelse for Afdrag i Lønnen efter bemeldte Bestemmelser, vilde Lønnings- tillæget være at behandle som saadant Afdrag, og dels forbeholdt sig Ret til at fordre, at de, som den 1ste April 1887 eller senere ansattes ved Statsbanedriften med For- pligtelse til at svare Bidrag til Alderdomsforsørgelse m. v. efter Bestemmelserne af 10de Maj 1869, skulde være pligtige, naar en Pensionsordning vedtoges for de ved Statsbane- driften ansatte, da at underkaste sig en saadan Pensionsordnings Bestemmelser fra det Tidspunkt at regne, da de med den nævnte Forpligtelse ansattes i Statsbanedriftens Tjeneste, saaledes at de af dem i Henhold til de citerede Bestemmelser opsparede Beløb skulde komme bemeldte Pensionsindretning til Gode, alt efter de Regler, som i saa Hen- seende af Indenrigsministeriet maatte blive fastsatte. Det Standpunkt, der ved en ny Pensionsordnings Indførelse maatte tages overfor de ansatte, der vare undergivne Alderdomsforsørgelsesbestemmelserne, var herefter klart. De ansatte, der havdø været underkastet Bestemmelserne forinden den 1ste April 1887, havde gennem den lige over for dem paabudte Opsparing et begrundet Krav paa at vedblive at fortsætte det hidtil bestaaende Forhold, hvis de derved mente at se deres Fordel. Denne Betragtning har Lov af 12te April 1892 fulgt ved Fastsættelsen af Reglen i § 20 II, der giver de nævnte ansatte Ret til en Gang for alle at vælge, om de ville fortsætte med det bestaaende Forhold eller ville underkaste sig Lovens Pensionsregler, alt paa nærmere i Loven fastsatte Betingelser, medens Loven i § 20 III paabyder, at de ansatte, der først den 1ste April 1887 eller senere ere bievne underkastede Alder- domsforsørgelsesbestemmelserne, skulle indgaa under Lovens Pensionsregler. (Jfr. iøvrigt Lov af 26de Marts 1898 § 18 II og Statsbanernes Ordresamling C. 33). c. Lov af 12te April 1892. Ved denne Lov gaves der Pensionsregler for dem, der efter Lovens Ikrafttræden ansættes eller antages til fast Arbejde ved Statsbanedriften. Man gik ud fra, at Driften burde sørge for hele sit faste Personales Alderdoms- forsørgelse og indførte derefter en Pensionsordning grundet paa det Princip, at dø samme, som hidindtil havde svaret Bidrag til deres Pensionering eller Alderdoms- forsørgelse, vedblivende skulde svare Bidrag, medens Driften ydede Tilskud for alle. Heraf fulgte en Opstilling af 3 Pensionsklasser, nemlig: Funktionærbidrag. Driftsbidrag. Ialt. 1ste Pensionsklasse 5 pCt. 5 pCt. 10 pCt. 2den Pensionsklasse n- 5 - 7V2- 3die Pensionsklasse 0 - 5 - 5 og deraf følgende Forskel af Størrelsen af den Pension, der kunde opnaas af hver af de nævnte Klasser, idet 2den Pensionsklasse kun kunde opnaa 3/4 og 3die Pensionsklasse kun x/2 af den Pension, 1ste Pensionsklasse kunde naa. Da Pensionens Maksimum for 1ste Pensionsklasse var 2/8 af Gennemsnitslønnen for de sidste 5 Aar, blev Maksimum for 2den Pensionsklasse. 1/2 og for 3die Pensionsklasse V3 af nævnte Gennemsnitsløn. Tiden, der skulde forløbe inden Pensionens Maksimum naaedes, beløb sig for alle 3 Pensions- klassers Vedkommende til 35 Aar, medmindre vedkommende afskedigedes paa Grund af, at han var kommen til Skade i Tjenesten, i hvilket Fald der ved Afskeden kunde til- staas ham Maksimums Pension for den Pensionslønningsklasse, han tjente i, da han kom til Skade, beregnet af hans sidste Lønningsindtægt, og det uden Hensyn til om ved-