Bilag A, B Og C Til Jernbanekommissionens Betænkning

91 digede Loven Indenrigsministeriet til, saa vidt Forholdene talte derfor, at tillægge nævnte Funktionærer og deres Enker og Børn en Understøttelse, dog at de ikke derved stilledes gunstigere, end de vilde have været stillede, hvis Lovens Pensionsregler havde været gældende for dem fra det Tidspunkt af, da de ansattes eller antoges til fast Arbejde ved Statsbanedriften eller Postdampskibsfarterne. Alle af Loven flydende Pensioner og Understøttelser skulde udredes af Stats- banedriften, og de Bidrag af Lønning m. v., som de ansatte ifølge Loven skulde udrede, skulde aarlig føres til Indtægt for Statsbanedriften. Et Reservepensionsfond oprettedes af den sjællandske Pensionskasses beholdne Formue — som Indenrigsministeriet som andet Steds berørt blev bemyndiget til at over- tage paa Statens Vegne — i Forbindelse med de opsparede Beløb, (1er afgaves af de Funktionærer, der, efter at have været undergivne Alderdomsforsørgelsesbestemmelserne, gik ind under Lovens Pensionsregler. Dette Fond skulde forvaltes af I inansministeriet og tjene til at dække, hvad Driften i noget Aar maatte udrede af Pensioner og Under- støttelser udover de for Aaret til Bedste for Driften indeholdte Bidrag til Pensioneringen plus 5 pCt. af Aarets Lønninger. Var Beløbet, der udrededes til Pensioner og Under- støttelser, derimod mindre end Beløbet af de for samme Aar i Lønnen indeholdte Bidrag, skulde det overskydende tilfalde Reserve-Pensionsfondet. Oversteg Udgiften til Pensioner og Understøttelser det i Lønnen afdragne Beløb uden dog at overskride det saa meget, at Reserve Pensionsfondet skulde dække, blev Overskridelsen at dække ved Tilskud fra Driften. II. Nugældende Regler efter Lov al 26de Marts 1898. Denne Lov har i det store og hele bibeholdt de Grundregler for Pensions- ordningen, Loven af 12te April 1892 opstillede, og omfatter alle ved Statsbane di iften ansatte eller til fast Arbejde antagne, men har paa flere Punkter væsentlig forbedret de ansattes Pensionsret. De 3 Pensionsklasser bestaa uforandret, men Størrelsen af den Pension, der kan opnaas, er for 2den og 3die Pensionsklasses Vedkommende forhøjet fra henholdsvis 3/4 og x/2 til % °S % af den Pension’ lste Pensionsklasse kan opnaa. Pen- sionens Maksimum er for Istø Pønsionsklassø vedblivende af Gonnemsnitsløiiiieii for de sidste 5 Aar, men er for 2den Pensioiisklasse forhøjet fra 1/2 til 7/12 og foi 3die Pen- sionsklasse fra x/3 til x/e af nævnte Gennemsnitsløn. Tiden, der skal forløbe, inden Pen- sionens Maksimum kan naas, er for lste og 2den Pensionsklasse forkortet fra 35 Aar til benholdsvis 321/. og 33x/2 Aar, medens den for 3die Pensionsklasses Vedkommende ved- blivende er ca. 35 Aar. For den ansatte, der kommer til Skade i Tjenesten og maa af- skediges af denne Grund, har Loven bestemt Pensionens Maksimum til 2/3 af hans sidste Lønningsindtægt uden Hensyn til, til hvilken Pensionsklasse han henhører (efter Lov af 12te April 1892 kunde der højst tilkomme ham Maksimums Pension for den Pensions- lønningsklasse, han tjente i, da han kom til Skade, berøgnet af hans sidste Lønnings- indtægt), og det uden Hensyn til om vedkommende har tjent uafbrudt i 10 Aai. løvrigt fastholdes ligesom i Lov af 12te April 1892 den ufravigelige Regel, at Retten til at erholde Pension af Driften først indtræder efter 10 Aars uafbrudt Tjeneste, og Retten til at erholde Pension betinges ligeledes af, at vedkommende afskediges paa Grund af Alder, Svagelighed eller andre ham utilregnelige Aarsager. Ligeledes er Reglen om, at den, der har fyldt sit 70 Aar, i visse Tilfælde (de samme som i Lov af 12te April 1892) sit 65 Aar, naar han har gjort 10 Aars uafbrudt Tjeneste, er berettiget til at fordre