Lærebog I Maskinvæsen For Lokomotivpersonalet

— —---------------------------————— ■i?! rami 369 ■■■i gig Ved Multiplikation og Division anvendes henholdsvis Tegnet g altsaa: aX b = e og a:b =f. CL Sidstnævnte Udtryk kan ogsaa skrives — = f, og saavel a : b som y betyder, at Størrelsen a skal divideres med b. I en Ligning har man Lov til at multiplicere eller dividere Størrelserne paa begge Sider af Lighedstegnet med det samme Tal; for Eksempel, naar P Q, saa er ogsaa 2 x P= 2 x Q, O. S. V. 2 2 I en Ligning som P X m Q X n (se Side 8), kan der saa- ledes ifølge det foranstaaende divideres med m paa begge Sider , „ P X m Q X n . af Lighedstegnet, hvorved man faar ;——— — ———; paa venstre Side kan m forkortes bort, saa at det endelige Resultat bliver , som ogsaa kan skrives P = — x Q. P P P = — (se Side 10) kan omformes til — — Pv G g med p og dividerer med G paa begge 777 iiiSii; i<!s\ tilil IWJ v r- • G En Ligning som — idet man multiplicerer Sider af Lighedstegnet. G Man faar altsaa — >< 9 der paa venstre Side højre Side med p. Naar y- f, hvor f er uforanderlig (konstant), medens a og b kan variere, kaldes a og b ligefrem proportionale, thi de maa begge to stadig vokse eller aftage i samme Forhold, for at — kan forblive konstant. a og b kan variere, kaldes a og b omvendt proportionale, thi bliver f. Eks. b dobbelt saa stor, maa a blive halvt saa stor, for at a X b kan beholde samme Værdi. hvilket giver - = C, naar G g G af P G P Lighedstegnet forkortes med G og paa hvor e er konstant, medens Pai’allelogram, Rektangel, Kvadrat. En Firkant, hvis lige over for hinanden liggende Sider lo og to er parallelle og lige store, kaldes et Parallelogram. I Parallelogrammet a b c d, Fig. 6, Side 7, er saaledes Siden ad lige stor og parallel med bc samt 24