Frikonkurrencen Og Socialismen

102 fulde Kirker og det talrige Præsteskab — fortæller Max Nordau: »Det moderne parisiske Samfund er bekymret Vidne til en smitsom Indførelse af Ungkarletilbøjelig- heder. Familien skydes til Side, Ægteskabet bliver en Legende. Den legitime Hustru spiller ingen Rolle længer i den unge Mands Drømme. Den Tid, da han arbejdede med Alvor og Iver for at skaffe sig Hus og Hjem, og da Livets Poesi bestod i at sidde ved egen Arne sammen med en elsket Hustru og omgivet af lokkede Børnehoveder, bliver kun en poetisk, senti- mental Myte. Man spørge 1,000 Parisere, der staar paa Livets Tærskel ved Begyndelsen af en Karriere, om, hvad der fylder deres Sjæl, og de 999 vil svare: Vi vil Rigdom, vi vil Rang og Stilling, vi vil Magt og Indflydelse, vi vil Berømmelse og Ære, og vi vil Nydelse! Man venter urolig og spændt endnu et Ord, endnu et Ønske, men dette Ord bliver ikke udtalt, dette Ønske bliver ikke ytret, ti Ønsket om en Hustru eksisterer ikke. — — Den Kendsgerning staar fast, at Mændene i stadig større Grupper lister sig forbi Ægteskabets Tempel og med et fornøjet Smil, som havde de gjort noget uhyre snedigt, forsvinder gennem de hemmelighedsfuldt halv- aabne Døre, bag hvilke den frie Kærlighed vinker dem, og lige saa aabenbart er det, at alle mulige Forhold efterhaanden afpasser sig efter denne Kendsgerning«.*) Denne Fremtoning i Forbindelse med Kvindernes Overtal over Mændene bevirker, at der er et bestandig voksende Antal Kvinder, for hvem det ligefrem bliver en Umulighed at naa deres naturlige Kald: at blive Hustruer. I Danmark var der i 1890 54,573 Aere Kvinder end Mænd, hvad der var lig med 1,051 Kvinder for hvert 1,000 Mænd. *) Paris og Pariserne S. 265—67.