Frikonkurrencen Og Socialismen

i8i For denne Maalestok kan den anførte Agrarplan ikke staa. Agrarerne føler Trykket af den Kapital- isme, der gennem den individuelle Ejendomsret opæder Jorden. Men i Stedet for i Overensstemmelse med de foran citerede Stormænd at gaa til Kamp imod den individuelle Ejendomsret til Jorden og derigennem gøre deres Sag til en Folkesag, i Stedet for at fortsætte Udviklingen fra Landboreformernes Tid i Retning af at gøre flere til Medejere af Landets Jord, arbejder de paa det aabenbare Tilbageskridt: for evige Tider at sikre Jorden for et vist begrænset Antal Landmænd! Hvis det refererede Forslag blev realiseret, vilde det forvandle Danmarks nogle og halvfjerdsindstyve Tusend Bønder- og Herregaarde til lige saa mange Fideikommisser, der uden at sælges eller pantsættes udelelige skulde gaa i Arv til et enkelt af Besiddernes Born, formodentlig til den førstefødte! Da Jorden ikke maa pantsættes, faar de øvrige Søskende ingen Del i Fædrenearven. Alt som Folkemængden vokser, maa Bønderbørnene saa søge andet Erhverv. Danmarks frugtbare Jorder bliver et Domæne, et Privilegium, en Forrettighed for en enkelt Klasse, der alt nu udgør mindre end en Femtedel af Landets Folkemængde. Naar samtidig hermed den industrielle Virksomhed mere og mere gaar over til nogle faa større Kapital- ister, og Agrarerne endvidere, hvad de jo arbejder paa, faar afskaffet alle Grundskatter og al Beskatning lagt over paa Arbejdet og Forbruget, har vi for os et smukt Samfund, skabt i den aristokratiske Socialismes Billede. Følgende Linjer angiver da Samfundets Grundpræg: 1) Jorden, Industrien, Handelen i Hænderne paa et mindre Antal til Dels skattefrie Pengemænd; 2) hele det øvrige Folk en stor besiddelsesløs Masse, der væsentlig bærer alle Skatterne. 3) Denne Masse tvinges gennem Konkurrencen til at arbejde for et Minimum af Løn, medens de her-