Frikonkurrencen Og Socialismen

22/ bedrage Menneskene, men for Frem tiden skal den være den Kunst: at gøre dem lykkelige!« Laboulaye troede, at Politiken skulde blive denne Kunst allerede i den liberale Stat. Men Erfaringen viser noget andet, viser det allerklarest i de Stater, hvor Liberalismen mest uindskrænket behersker For- holdene, f. Ekspl. i Amerika. Gennem den almindelige Valgret lægger man i alle civiliserede Lande den politiske Magt i Folkets Haand. Og ligefuldt er det i alle civiliserede Lande Pengemagten, der regerer! Under Frikonkurrencen vil dette Bedrag fortsættes og vokse i Omfang fra Aar til Aar. For at være Vælger af mere end af Navn kræves to Ting: i) saa megen Oplysning, at man kan danne sig en selvstændig Mening; 2) saa megen økonomisk Uafhængighed, at man kan stemme frit efter egen Overbevisning. For Frikonkurrencens Stat er det umuligt at op- fylde disse Fordringer. 1 det socialistiske Samfund vil disse Fordringer være i den Grad opfyldte, at de vil høre med til selve Samfundets bærende Grundlag. Hver Borger vil blive saa interesseret i Samfundet og sidde inde med saa megen Oplysning, at det vil være lige umuligt for konservative som for radikale Demagoger at trække Vælgerne omkring ved Næsen eller at købe dem til at stemme efter leverede Recepter. Politiken vil blive, hvad den skal være: Kunsten at gøre Menne- skene lykkelige. Den forhøjede Indtægt og den forkortede Arbejds- dag vil give hvert Medlem af Samfundet en saadan Ad- gang til at pleje aandelige Interesser, at Aandens Guld og Videnskabens og Kunstens Skatte vil blive Almen- ejendom. 15*