Frikonkurrencen Og Socialismen

235 gaa. De Sygdomme, Lægerne kaldes til at helbrede, kan ofte gøre dem fortvivlede, idet de Lægemidler, som ene kan hjælpe, ikke er at faa paa Apotekerne, men kun hos — Slagterne. »Det laveste aandelige Standpunkt har jeg fundet blandt Væverne ved den østlige Ende af Riesen- gebirges, særlig i Landkredsene omkring Neustadt, ved Mettau og i Omegnen af Hohenebbe. Blandt alle Evropas Folkeslag vil man knap finde Mennesker, der staar lavere i Kultur end her. Næsten 18 Timer i Døgnet sidder disse Mennesker ved deres Væverstole og deres Børn ved Spolebordet. Og for dette ud- holdende Arbejde kan en Familje kun tjene i,80 til 2,2o Gylden*) om Ugen. Ved et saa langt over- anstrængende og aandsfortærende og lidet lønnende Arbejde maa den Dannelse, som Folkeskolen giver, fordunste lige saa hurtig som Draaberne paa en varm Sten. Alt, hvad Præst og Lærer bygger op, ned- brydes under Arbejdets Tryk. De fleste af de Menne- sker, jeg her fandt, kendte uden for deres nærmeste Omgivelser intet andet end Gud, Paven og Kejseren, om hvis Plads i Rangfølgen de endog havde de mærkeligste Begreber« .**) Fra den sidste Vinter foreligger der baade fra Ud- og Indland en Række af Vidnesbyrd om, at Mennesker daglig frøs eller sultede ihjel. Disse Kendsgerninger staar som sørgelige Udslag af Civilisationen. Men i Kraft af den herskende Nationaløkonomi var og er der intet ved disse Til- stande at gøre, idet de simpelt hen kun er Resultater af — evige Naturlove !! Denne Nationaløkonomiens Forklaring var slem og kun egnet til at opelske Pessimisme, idet Menne- skene, særligt de fattige, maatte føle sig voldgivne en *) i Gylden lig l,50 Øre- **) Michael Fliirscheim: Deutschland in 100 Jahren S. 6,