Frikonkurrencen Og Socialismen
Forfatter: Fernando Linderberg
År: 1895
Forlag: J.D. Qvist & Komp.
Sted: København
Sider: 264
UDK: 337
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
235
gaa. De Sygdomme, Lægerne kaldes til at helbrede,
kan ofte gøre dem fortvivlede, idet de Lægemidler,
som ene kan hjælpe, ikke er at faa paa Apotekerne,
men kun hos — Slagterne.
»Det laveste aandelige Standpunkt har jeg fundet
blandt Væverne ved den østlige Ende af Riesen-
gebirges, særlig i Landkredsene omkring Neustadt, ved
Mettau og i Omegnen af Hohenebbe. Blandt alle
Evropas Folkeslag vil man knap finde Mennesker, der
staar lavere i Kultur end her. Næsten 18 Timer i
Døgnet sidder disse Mennesker ved deres Væverstole
og deres Børn ved Spolebordet. Og for dette ud-
holdende Arbejde kan en Familje kun tjene i,80 til
2,2o Gylden*) om Ugen. Ved et saa langt over-
anstrængende og aandsfortærende og lidet lønnende
Arbejde maa den Dannelse, som Folkeskolen giver,
fordunste lige saa hurtig som Draaberne paa en varm
Sten. Alt, hvad Præst og Lærer bygger op, ned-
brydes under Arbejdets Tryk. De fleste af de Menne-
sker, jeg her fandt, kendte uden for deres nærmeste
Omgivelser intet andet end Gud, Paven og Kejseren,
om hvis Plads i Rangfølgen de endog havde de
mærkeligste Begreber« .**)
Fra den sidste Vinter foreligger der baade fra
Ud- og Indland en Række af Vidnesbyrd om, at
Mennesker daglig frøs eller sultede ihjel.
Disse Kendsgerninger staar som sørgelige Udslag
af Civilisationen. Men i Kraft af den herskende
Nationaløkonomi var og er der intet ved disse Til-
stande at gøre, idet de simpelt hen kun er Resultater
af — evige Naturlove !!
Denne Nationaløkonomiens Forklaring var slem
og kun egnet til at opelske Pessimisme, idet Menne-
skene, særligt de fattige, maatte føle sig voldgivne en
*) i Gylden lig l,50 Øre-
**) Michael Fliirscheim: Deutschland in 100 Jahren S. 6,