Frikonkurrencen Og Socialismen

43 selv prøvede lidt af, hvad det betyder forgæves at søge Arbejde, den Gang han gik ud for at arbejde som Fabrikarbejder. Han skriver: »Jeg kan fra mine egne Erfaringer bevidne, hvor usigelig nedslaaende det er at maatte vandre fra Fa- brik til Fabrik, fra Værksted til Værksted, al Tid paa ny uden Resultat. Ufrivillig Arbejdsløshed, det er, selv naar endnu ikke Hungeren banker paa Døren med sin Jærnhaand, den frygteligste Lod, der kan ramme en sund, stræbsom Mand, der vil sørge for sin Fa- milie; den er desto bitrere, jo alvorligere, dybere og karakterfastere han er, og det er en langt større Fare for fysisk og moralsk Nedværdigelse, end den social- demokratiske Agitation nogen Sinde kan blive«.*) Med disse Udtalelser skal vi standse vore Op- lysninger særlig angaaende de besiddelsesløse Ar- bejderes Stilling. Vi tilføjer kun, at Arbejderne i Byerne udgør op imod den ene Fjerdedel af vort Folk. Tilsammen udgør Arbejderne i By og paa Land til- lige med deres Familier mindst Halvdelen af Folket. Hidtil har det næsten udelukkende været denne Del af Befolkningen, Tanken har samlet sig om, naar der taltes om det sociale Spørgsmaal og dets Løsning. Nu er der imidlertid i Løbet af det sidste Par Aar sket den mærkelige Forandring, at det Tryk, som Udbytningssystemet fremkalder, begynder at føles lige saa haardt af Middelstanden baade paa Land og i By. Den Energi, hvormed Middelstanden i Byerne kæmper imod de kapitalistiske Foretagender »Stores« og »Frejr«, ligner mest den Fortvivlelse, hvormed den skibbrudne klynger sig selv til den mindste Planke. De Røster, der lyder ud fra Agrarbevægelsen, taler højlydt om, hvilket Tag den udbyttende Kapital har faaet i det danske Landbrug. Gang efter Gang paa- staar Agrarernes Ledere, at Gaardene er prioriterede *) Tre Maaneder Fabrikarbejder, Kristiania 1892. S. 75.