Frikonkurrencen Og Socialismen

81 at kende et Bogstav. Har de naaet 11 —12 Aars Alderen, er de saa meget værdifuldere for Hjemmet. Saa udmældes de ved Foraarstid til »privat Undervis- ning«, der bestaar i, at de hele Sommeren gaar ude i Alheden og vogter Faar uden at læse et Ord og næsten uden at tale med et Menneske. Om Efteraaret kan de intet og indskrives altsaa igen i Skolen; men denne er i Reglen for yngste Klasse om Vinteren 2 Dage ugentlig. Naar Foraaret kommer, er de maaske saa gamle, at de maa op i ældste Klasse, og der er Sommerundervisningen kun 1 Dag om Ugen«.*) Altsaa, Usædelighed og Uvidenhed, det er det, Børnene opdrages til i de fattiges Hjem. Dette vidner — ikke en socialistisk Agitator, men — en Præst i den danske Folkekirke! Det Vidnesbyrd taler for sig selv. Vi gaar videre. Hvor der ikke er fornødent dagligt Brød, kæmper Individerne stadig med Fristelsen til at begaa For- brydelse. Og da de aandelige Kræfter ikke er komne til Udvikling, er der kun en meget ringe Mod- standskraft til at staa imod Fristelsen. En Mængde falder for denne. En fattig Enke opbrød uden Forlov sin lille Søns Sparebøsse og tilegnede sig Pengene. Drengen tog Eksempel efter Moderen, stjal først Smaaskillinger fra denne, og da han derved var kommen i Vanen, fortsatte han dermed. Han endte i Tugthuset, men kunde aldrig senere glemme den Sparebøsse, der blev den første Anled- ning til hans Fald**). En Hustru skrev til en Fange i Horsens Tugthus: »Baade jeg og Børnene ved, at Du begik Tyveri, for at de skulde faa Mad. Det er Synd, Du har begaaet, men det er ogsaa Synd af en rig Bonde at lade en *) Hafstrøin anf. Skrift S. 17. **) Samme S. 15.