Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

<85 Æmner, der svæver indenfor en Vandsøjle af en vis Højde og et ligeledes kendt Tværmaal. De nu nævnte Næt fanger alle Slags Skabninger i alle Hav- dybder. Men med Vertikalnættet alene kan man ikke sikkert afgøre, hvor i Dybden de enkelte Organismer er fan- gede. Man har derfor i det Øjemed at afgøre de pelagiske Dyrs og Planters Udbredelse i Dybdebælterne indrettet det saakaldte Lukken æt (Fig. 80). Ved dettes Hjælp gennemfisker man dybere Vandlag, saa længe det holdes aabent. Men lukkes det forinden Ophiv- ningen, undgaar man at faa de øvre Vandlags Organismer i det. Man har flere Konstruktioner af disse Lukke- næt, som er saare vigtige Redskaber, dersom man vil kende Levevilkaarene for Havdybdens Dyreliv. Flere ud- mærkede Naturkyndige, saa som A. Agassiz, havde ment, at der intet levende Svæv trættes i Dybden; dette er dog nu tilstrækkeligt godtgjort at være Tilfældet. Men til disse Under- søgelser er Lukkenæt uundværlige. Om Lukkenættets Indretning maa det være tilstrækkeligt at skrive, at dels Mun- ding har en Ramme, som kan aabnes og atter lukkes. Naar Nættet sænkes, holdes det lukket, indtil det har naaet den Dybde, man vælger. Men saa snart man vil drage det, aabner en snild Mekanisme ved Hjælp af en Propel Nættet saa at det gaber og nu un- der Ophivningen kan optage de Orga- nismer, som det møder paa Vejen opefter, indtil man ønsker det lukket. Fig. 80. Et Lukkenæt fol- det sænkes. Man kan indstille Mekanismen saaledes, at denne Lukning efter Ønske kan ske indenfor Grænserne imellem 600 og 20 Meter. Ved Lukkenættet kunde man paa Valdivia-Togtet nøje afgøre, hvor dybt