Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Aalekrage (Fig. 82) og Ederfugl. Men de bringer kun Føde op fra den Bund, som tilhører Landgrunden. Teknikens stærke Fremskridt i det 19de Aarhundrede kom i højeste Grad Havundersøgelserne tilgode. Alene Indførelsen af Metalkabler i Stedet for Tovværk blev en meget stor Lettelse for Dyb vandslodning og endnu mere for Vaaddrættene, som tillige blev mulige ved Brugen af Dampens og Dynamoens Kræfter. Man over- driver ikke ved at skrive, al Havundersøgelserne har vidst at tage Teknikens, Fysikens og Kemiens Hjælpemidler i deres Tjeneste til det Yderste. Men derfor har de ogsaa saa hurtigt kunnet bringe et tilfredsstillende Udbytte. »Intet Hav er saa dybt, at dets Bund hindrer Udvik- lingen af et Dyreliv«, er nu en fastslaaet Sætning. Vi har alt forud opregnet nogle af de vigtigste Togter, hvis Øjemed det har været at udgrunde Havet. For at fuldstændiggøre Billedet vil vi endnu lidt udførligere dvæle ved enkelte af dem. Den tørste Iagttagelse af et Dvreliv paa stor Dybde skete i Aaret 1818, men dens Værdi blev længe mistydet. Den navnkundige Nordpolfarer John Ro s s var, som allerede nævnt, i dette Aar i Bafiinsbugten lor at finde en Nordvestpassage. »Jeg var sysselsat«, skriver han, »med at lodde og studere Vandets Strømninger og Varmegrad. Da det var aldeles stille, havde jeg en udmærket Lejlighed til at gøre vigtige Iagttagel- ser. Lodskuddet udførtes særdeles fuldstændigt paa 1000 Favne og Loddet medbragte blødt og grønligt Dynd, som indeholdt Orme. Endvidere hang der paa Lodlinen fra 800 Favnes Dybde et ud- mærket smukt Medusa-Hoved (Asterias Caput-Medusae), en pragt- fuld Søstjærne«. Til samme TM som dette Dyr fremdrog man, hængende paa Linen, som var trængt dybt ned i blødt Dynd, flere Stykker af en Ledorm. — Sir James Clarke Ross skrev aller- ede i et Arbejde, som blev offentliggjort 1847, om Undersøgelser i de antarktiske Egne, at det har været ham muligt at overtyde sig om Dyrs Tilstedeværelse i store Dybder, og i dette Værk udtaler han med aandrigt Fremsyn, at han er overtydet om Tilstedeværelsen af Dyre- liv over hele Oceanets Bund. Den lærde Iagttager forudsiger alle de senere Aars Underhavs-Opdagelser, medens han omhandler en Strækning fra en Dybde af 270 Favne (73°, 3' S. Br. og 176°, 6' V. Lgd.). »Koraller og mange andre hvirvelløse Dyr kom op i Nættet og viste en stor Rigdom og Mangfoldighed af dyrisk Liv. Der var to Arter af Havedderkopper, en Tanglus (Idotea Baffini), som man hidtil havde ment alene tilhørte de arktiske Have, en Skælryg