Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

89 (Chiton), syv eller otte Muslinger, en ukendt Art Tangloppe og to Rørorme, fæstede til Sten og Sneglehuse. Sir James tilføjer: Det var interessant imellem disse Dyr, at genkende flere Former, som jeg almindeligt havde fundet paa ligesaa nordlige Bredegrader. Skønt denne Mening vil være modsat den, som i Almindelighed gælder imellem Naturgranskerne, tvivler jeg ikke om, at i hvilke Dybder vi end naar at optage Dynd og Sten fra Oceanets Bund, vil vi finde dem beboede af levende Skabninger; de største Dybders uhyre Tryk synes ikke at indvirke paa disse Dyr. Hidtil har man ikke kunnet godtgøre disse Kendsgærninger nedenfor 1000 Favne, men fra denne Dybde er flere Skaldyr optagne med Bundens Dynd«. For Sir James aabenbarede Livet sig altsaa over alt i Dybderne, og samtidig kunde denne store Iagttager godtgøre disse nordiske Arters Tilstedeværelse over umaadelige Strækninger, en Kendsgær- ning af den største Vigtighed for Opfattelsen af levende Skabningers Udbredelse i Havene. Efter dette skulde man have ventet, at man straks havde kastet sig over Studiet af Livet i de dybe Have. Des- værre mødte Sir James kun Tvivl, og man foretrak den Gisning, at hans Lodline vedblivende var løben ud, efter at Loddet forlængst havde naaet Bund. »De 1000 Favnes Dybde«, mente Hjemmezoolo- gerne, »kunde i saa Tilfælde indskrænkes til 100—200 Favne«. Den engelske Professor Edv. Forbes, en særdeles dygtig Gran- sker, kom netop ved sine Undersøgelser i det ægæiske Hav til det Udslag, at der intet Dyreliv kunde trives dybere end henved 300 Favne. I Henhold til hans Undersøgelser og til andre, der skyldtes saa udmærkede Mænd som Franskmændene Jean Audouin og H. Miln e-Edwards og Nordmanden Michael Sars, inddelte man den Del af Havbunden, hvor Dyr kunde trives i fire større Bælter. Disse var Kystbæltet, som paavirkedes af Tidevandet, Lamina riernes Bælte indtil 25—27 M., Korallinernes Bælte indtil 92 M. og Dybhavskorallernes Bælte indtil 183 M. Saa langt var man naaet indtil 1860, og skønt enkelte saa smaat anede, at der kunde være mere imellem Koralbæltet og den af Forbes udpegede Dødbund (den azoiske Bund), end nogen tænkte, saa holdt man sig dog i Almindelighed til den Opfattelse, at Koral- dyr var Dyrelivets Grænsevagt i Havmørket. I 1860 kom imidlertid Planerne frem om et telegrafisk Samkvem imellem Evropa og Amerika ved Hjælp al et Kabel paa Atlanterhavets Bund. Man udsendte saa under Kaptajn M’Clintock Fartøjet »Bulldog« med det Hværv, at oplodde Farvandet imellem Island, Grønland og Arthur Feddersen : Havet. o