Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

92 lenger-Togtet, under Wyville Thomson’s Ledelse; det varer fra 1873—187(5 og strækker sig over Atlanterhavet, det indiske Hav og Stillehavet. Imidlertid laa Amerikanerne ikke ledige, men udsendte Louis Agassiz allerede 1871 og 1872 paa Togter langs Sydamerika. 1875 bleyA. Agassiz sendt til Vestindien og endelig udsendtes i Anledning af Kabellægningen imellem Nordamerika og Japan »Tuscarora«- Togtet samtidig med det engelske Challenger-Togt. Blandt senere amerikanske Togter bør ikke glemmes dem i 1891 og 1899—1900, paa hvilke Agassiz undersøgte Havet langs Mellemamerikas Vestkyst indtil Gallapagos-Øerne, samt Dybderne i den vestlige Del af Stille- havet. Det var paa Tuscarora-Togtet, man fandt den store Dybde af 8513 M. v. for Japan; nys har man kunnet eftervise Dybder paa 9184 og 9427 M. i Nærheden af Tonga- og Kermadik-Øerne. Det er ogsaa Amerikanerne, som i November 1899 ved den sydlig- ste, vulkanske Ladron-0 Guam fandt den største hidtil kendte Dybde, nemlig 9644 M. eller 5269 Favne, en Grube i Jordskorpen, vældigere end den højest stræbende Bjærgtop. Frankrig udsendte 1880 A. Milne-Edwards med en stor videnskabelig Stab paa »Travailleur«. Undersøgelserne strakte sig langs Frankrigs Sydvestkyst, dernæst ind i Middelhavet og i 1882 — 1883 fortsattes Undersøgelserne helt ned til Gap Vert, ud over Atlanterhavet og hjemefter over Azorerne. Middelhavet har desuden været Maalet for llere Undersøgelsestog- ter, dels udsendte fra Italien og Østrig og dels af Monaco’s Fyrste, som især har udviklet Undersøgelsernes tekniske Hjælpemidler. Holland udsendte »Sib o ga-Togtet« til de indiske Farvande, Tyskland kan vise hen til liere videnskabelige Togter, f. Eks. til »Gazelle-Togtet« fra længere Tid tilbage og nu senest til det om- fattende »Valdivia-Togt«, der, hvad vi gentagende Gange har paa- vist, i liere Retninger har bragt meget værdifulde Oplysninger om Havets Natur To nordiske Dybhavsekspeditioner har udført Havundersøgelser, som ikke i Værdi staar tilbage for noget andet Lands, og soid har bi- draget ikke Lidet til Opfattelsen af Havets Naturvilkaar. Det ene af disse Togter, »den norske Nordhavs-Ekspedition«, under Le- delse af Professor Mohn, udførtes med »Vøringen« (Kapt. C. Wille) fra 1876—1878, og dette Togt havde den særlige Interesse for Udvik- lingen af Havundersøgelserne, at det netop viste, hvor langt videre