Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

93 man kommer ved Brugen af de bedst fangende Redskaber, om man grundigt vil lære Havbundens organiske Verden at kende. Skønt Udbyttet under Togtets to første Aar i mange Henseende var stort og af særdeles Interesse, var det dog først i det sidste Aar 1878, at man fik Posen fuld, efter at man havde faaet et Trawlnæt af større Omfang i Brug. Trawlen viste sin store Brugbarhed; den arbej- dede paa Dybder lige indtil mellem 1300 og 1400 Favne, og Ar- bejdsfeltet omfattede Strækningen mellem Hammerfest og Varanger- fjorden i Syd, Havet henimod Novaja Zemlja i Øst og Jan Mayen i Vest, samt i Nord til Spitsbergens Nordvest-Kyst. I 1876 faldt Undersøgelserne næsten udelukkende paa de store Dybder i det iskolde Bælte imellem Norge og Island. I 1877 undersøgtes noget grundere Strækninger, dels paa Bankerne udenfor de norske Kyster, dels ved Jan Mayen. Foruden mange hidtil ukendte Arter af lavere Dyr, skaffede det norske Treaarstogt ogsaa Kundskab om flere mærkelige Fiskearter, saasom af Aalebrosmernes (Lycodernes) Slægt, som derved »er kommen til at udgøre den artrigeste af alle hidtil kendte arktiske Dybhavsfiske«. Mærkeligst var dog Fundet af en Fisk, som fik det videnskabelige Navn Rhodichthys regi na, og som Prof. R. Collett først har nærmere beskrevet. Den er omtrent en Fod lang, har fortil en høj Krop, der bag ud bliver meget smal, saa smal, at den lige foran Halefinnen kun er Vig af den største Krophøjde. Gattet ligger saa langt frem efter, at dets Afstand fra Snudespidsen er kortere end Hovedets hele Længde. Hovedet er stort, tykt og bredt, men bagtil meget højere end bredt. Den tynde Hud er mørkt kødrød; hist og her dog noget lysere. Der fangedes paa Togtet kun et eneste Stykke, som optoges fra omtrent 1300 Favnes Dyb og fra saa iskoldt Vand, at dette var henad to Grader under Frysepunktet. Det er en Kendsgærning, at den danske, saa smukt gennemførte »Ingolf-Ekspedition« fra Aarene 1895—1896 saa godt som er bleven upaaagtet af den større Almenhed, og at den Paaskønnelse, den i lige saa høj Grad fortjener, som andre lignende Togter, ikke har strakt sig synderligt ud over de nærmest interesserede, videnska- belige Krese. Der er derfor al Grund til i en populær Bog som nær- værende, der omhandler Havet, udførligere at skrive om dette Togt. Det er da muligt, at Danske herefter, stærkere end hidtil vil huske, at danske Videnskabsmænds ihærdige Virksomhed for Havets