Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
115 sikkert, at Silden, endnu længe efter at være konsmoden første Gang, vedbliver at vokse og undertiden endog senere kan blive dobbelt saa stor. I den botniske Bugt har Dr. Lundberg saa- ledes set de største kønsmodne Sild være 345 mm. lang. De to største Sild, man kender, var et Individ fra Ørknøerne, der var 431 mm., og et andet fra Nordsøen, som naaede en Længde af 485 mm. Siden man véd, at der i en Egn er tvende forskellige Avlesteder, kan det ikke undre, at man til enhver Aarstid kan træffe Sild af alle Størrelser og fange dem tilsammen i smaamaskede Garn. Naar man saa tillige i alle Aarets Maaneder træffer avledygtige Sild, følger det af sig selv, at Undersøgelsen af deres Levevaner, Vækst og Afarter volder særlige Vanskeligheder, som kun kan overvindes ved en Række nøje og regelrette Arbejder. Heri maa Grunden søges til den lange Tid, det har varet, inden der kom Klarhed over Sildens Levevaner og mange afvigende Former. Dr. Heincke har bragt Klarhed i det store Vildrede om Silden, og han har derved vist, hvor meget større Nytte en samvittighedsfuld, om end trælsom, Undersøgelse af ganske almindelige, hjemlige Dyrs Vilkaar bringer, end Jagen efter at løje ny Arter ind paa Dyre- listerne eller at udfinde Ejendommeligheder hos en eller anden Skabning fra en fremmed Verden. Endnu er der mange af vore Nyttedyr, til hvilke vi kender altfor lidet. Sildens Træk eller Vandring skyldes sikkert snart Trang til Føde og snart er det Avletrangen, som bringer dens Stimer til at samle sig tæt og ændre Ophold. Dermed er dog Alt og Intet sagt, skriver Dr. Heincke. Alt, dersom man skriver Dyrets Drif- ter paa blinde, men sikkert ledende Instinkters Regning, saa at alt- saa Instinktet til visse Tider driver Silden til de rette Foderpladser eller viser dem Vej til de Avlepladser, som yder dens Æg de rette Udviklingskaar og dens Yngel tilstrækkelig Føde og tilbørlig Sik- kerhed. Intet, dersom man nægter slige Instinkters Tilværelse og betragter Silden (lig andre Dyr) som en Skabning, der er udrustet med visse legemlige Egenskaber, hvorved den gennem Arv er ble- ven tilpasset for visse fysiske og biologiske Livsvilkaar, saa at den i alle dens Livsytringer overfor Omgivelsernes Paavirkninger kun adlyder den Trang, som dens Livskræfter kræver. Med denne sidste Opfattelse gælder det i ethvert Tilfælde at kunne eftervise Tilstedeværelsen og Arten af hin Trang. Men dette er kun muligt gennem en samtidig Undersøgelse af Dyrets Organisation og fysiske Livsvilkaar. Disse kan Silden kun for en ringe Del overvinde,