Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

119 og ved klart Solskin svømmer saa nær Vandbrynet og færdes saa livligt, at Sildekroppene, rækker helt op over Vandet. Men det er ogsaa sandsynligt, at liere andre Paavirkninger har Indflydelse paa Sildestimernes daglige Træk, saasom Ændringer i Luftens Varme, Bølgegang, Tidevand, Regnskyl osv. Fiskere har for Sildefangst næsten lige saa mange Vejrregler, som Bønder for Høstarbejde, og de er naturligvis tit lige saa modsigende. Men man maa vogte sig lor uden videre at sætte, som Virkning og Aarsag, heldige Silde- fangster i Forbindelse med visse fysiske Forhold hos Vand og Vejrlig. Ti dels er Fangemaade og Fangeredskab meget uens og dels ligger øjensynligt andre Aarsager til Grund for Fangsten, end for Sildetrækket. Det er en Kendsgærning, at Drivgarnene, især de nær Overfladen udsatle, kun fanger om Natten og bedst i mørke Næt- ter ved lidt Bølgegang. Det er dog urigtigt, dersom man alene heraf vilde slutte, at Silden om Dagen staar i Dybden og om Natten nærmer sig Vandbrynet, fordi det her i første Linje gælder, at Sil- den ser Garnene og skræmmes, i Mørke derimod blindt render paa Garnene. Efter mange gode Iagttagelser kan man slutte, at Silden føler sig ilde ved pludselig Skiften af Vandets Varmegrad og saavidt muligt søger at undgaa den. Varmegraden i opgrundede Kyst- strækningers øvre Vandlag afhænger selvfølgelig meget af den dag- lige og aarlige Luftvarme og Vindretning. Stærke og vedholdende Vinde kan nemlig hidføre koldere eller varmere Vand eller Is, som nedsætter Vandets Varmegrad. Silden undgaar meget uroligt og stærkt grumset Vand. Dersom en Stime staar nær Landgrunden og der blæser en kraftig Landvind, saa søger den at komme i Læ tæt under Land. Blæser derimod en stærk Vind fra Søen, trækker Silden længere ud paa større Dybde. Under Storm søger Silden altid ud paa Dybden; herom er alle enige. Silden kan ikke bjærge sig i stærk Søgang, hvorom man kan overtyde sig, naar Styrtesøer slynger levende Sild ind paa Fartøjernes Dæk eller paa Strand- bredden. Boeck fremhæver, at vedholdende stærk Søvind tit holder den norske Vaarsild fjærnet ud over den vanlige Tid fra de nærmest Land værende Avlepladser. Langvarig haard Kulde træk- ker i Førstningen af Fisketiden Sildens Indsig i Langdrag. Først, naar Vejrliget slaar om, eller en stærk Landvind sætter Havet i Røre, gaar den nærmere mod Land. Paa Avlepladserne vil Silden sikkert nok have stille Vand for i Mag al kunne lægge Æggene fra sig.