Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

Forfatter: Arthur Feddersen

År: 1903

Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN

Sted: KØBENHAVN

Sider: 394

UDK: 55146

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 436 Forrige Næste
Avlepladsen kan have noget Skøn over, hvor en saadan lindes og ad hvilken Vej den skal søges. Man maa (lerfor gaa ud fra, at Silden er udstyret med Organer, som muliggør, at den kan iagttage den skiftende Varmegrad og Saltfylde og Vandets af begge disse Faktorer afhængige Vægtfylde. Muligvis spiller Sidelinien her en Rolle som Sanseorgan. Vandets særlige Tilstand tiltaler mulig og- saa Silden under Kønsredskabernes større og større Modenhed eller bliver en Nødvendighed for den. Silden følger derfor den Retning i Vandet, hvor dette tiltaler den, og den naar paa den Maade sin Hjemstavns Avlepladser. Man har vistnok Ret til at slutte, at Sil- den, saa snart den er kønsmoden, kun har at opsøge det varmeste og tillige mindst vægtfyldige Vand for sikkert at naa til en Avle- plads. Det er i saa Henseende særdeles oplysende, at Kieler-Bug- tens Efteraarssild, som i September og Oktober leger i aaben Sø, allerede i August nærmer sig Avlepladserne. Men naar Silden paa den Tid opsøger det varmeste og tillige mindst vægtfyldige Vand, saa vil den netop naa hen til de Hakke, kun indtil 10 M. dybe, Ira større Dyb jævnt opstigende Grunde i den aabne Sø, som disse findes sønden for Laaland, rundt om Femern og paa Stoller Grun- den. Disse flakkere Steder i den aabne Sø er ved denne Tid ikke alene meget varme og varmere end de dybere Steder, men de er ogsaa mindre sallfyldige. I Virkeligheden er der da ogsaa her Pladsen for de rigeste Fangster af næsten eller helt avledygtig Efteraarssild og det er næppe tvivlsomt, skønt'.endnu ikke iagttaget, at Avlepladserne ligger her indenfor 10 Metergrænsen paa ren, sandet eller stenet Bund. Foruden de aarlige, ovenfor skildrede Vandringer er det ogsaa af Interesse, at minde om den daglige Skiften Plads, som Silden foretager. Det kan næppe omtvistes, at det er Indvirkningen af Dagslys og Vejrlig, som i saa Tilfælde gør sig gældende. Sikkert er det, at Silden undgaar meget stærkt Lys og i Regelen om Dagen holder sig paa dybere Vand end om Natten, og derfor kommer den ogsaa Vandbrynet nærmere i mørke end i lyse, maaneklare Nætter. Silden er sandsynligvis til en vis Grad et natligt Dyr, som om Dagen holder sig roligere og først efter Solnedgang kommer i livligere Røre. Lyset kan imidlertid ikke være den eneste Driv- fjeder, som faar Silden til at stige op eller sænke sig i Vandet. 1 mange Egne paastaar Fiskerne, at et pludseligt, i en mørk Nat blussende Lys, f. Eks. Fakkelskin, hidlokker, Silden. Paa den anden Side er det ikke ualmindeligt, at store Sildestimer om Dagen