Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring
Forfatter: Arthur Feddersen
År: 1903
Forlag: DET NORDISKE FORLAG ERNST BOJESEN
Sted: KØBENHAVN
Sider: 394
UDK: 55146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Avlepladsen kan have noget Skøn over, hvor en saadan lindes og
ad hvilken Vej den skal søges. Man maa (lerfor gaa ud fra, at
Silden er udstyret med Organer, som muliggør, at den kan iagttage
den skiftende Varmegrad og Saltfylde og Vandets af begge disse
Faktorer afhængige Vægtfylde. Muligvis spiller Sidelinien her en
Rolle som Sanseorgan. Vandets særlige Tilstand tiltaler mulig og-
saa Silden under Kønsredskabernes større og større Modenhed eller
bliver en Nødvendighed for den. Silden følger derfor den Retning
i Vandet, hvor dette tiltaler den, og den naar paa den Maade sin
Hjemstavns Avlepladser. Man har vistnok Ret til at slutte, at Sil-
den, saa snart den er kønsmoden, kun har at opsøge det varmeste
og tillige mindst vægtfyldige Vand for sikkert at naa til en Avle-
plads. Det er i saa Henseende særdeles oplysende, at Kieler-Bug-
tens Efteraarssild, som i September og Oktober leger i aaben Sø,
allerede i August nærmer sig Avlepladserne. Men naar Silden paa
den Tid opsøger det varmeste og tillige mindst vægtfyldige Vand,
saa vil den netop naa hen til de Hakke, kun indtil 10 M. dybe, Ira
større Dyb jævnt opstigende Grunde i den aabne Sø, som disse
findes sønden for Laaland, rundt om Femern og paa Stoller Grun-
den. Disse flakkere Steder i den aabne Sø er ved denne Tid ikke
alene meget varme og varmere end de dybere Steder, men de er
ogsaa mindre sallfyldige. I Virkeligheden er der da ogsaa her
Pladsen for de rigeste Fangster af næsten eller helt avledygtig
Efteraarssild og det er næppe tvivlsomt, skønt'.endnu ikke iagttaget,
at Avlepladserne ligger her indenfor 10 Metergrænsen paa ren,
sandet eller stenet Bund.
Foruden de aarlige, ovenfor skildrede Vandringer er det ogsaa
af Interesse, at minde om den daglige Skiften Plads, som Silden
foretager. Det kan næppe omtvistes, at det er Indvirkningen af
Dagslys og Vejrlig, som i saa Tilfælde gør sig gældende. Sikkert
er det, at Silden undgaar meget stærkt Lys og i Regelen om Dagen
holder sig paa dybere Vand end om Natten, og derfor kommer
den ogsaa Vandbrynet nærmere i mørke end i lyse, maaneklare
Nætter. Silden er sandsynligvis til en vis Grad et natligt Dyr, som
om Dagen holder sig roligere og først efter Solnedgang kommer i
livligere Røre. Lyset kan imidlertid ikke være den eneste Driv-
fjeder, som faar Silden til at stige op eller sænke sig i Vandet. 1
mange Egne paastaar Fiskerne, at et pludseligt, i en mørk Nat
blussende Lys, f. Eks. Fakkelskin, hidlokker, Silden. Paa den
anden Side er det ikke ualmindeligt, at store Sildestimer om Dagen