Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

117 at alle Sildens Avlepladser ligger i Kysternes umiddelbare Nærhed; ti fra dem som Udgangspunkter maa Yngelsværmenes Farter ud- gaa. Men denne Opfattelse af alle Ungsilds Kystophold modsiges af flere Kendsgærninger. Først og fremmest den Omstændighed, at man meget fjærnt Ira Kyst f. Eks. paa Doggerbanken, altsaa midt i Nordsøen, ved Midsommer og først paa Efteraaret, kan træffe helt avlefærdige Sild. Da nu Doggerbanken hist og her er mindre end 20 Meter under Overfladen og for det meste har ren, sandet eller stenet Bund, saa er det saare sandsynligt, at der paa den er Avleplads for Efteraarssild. Det er ligeledes en Kendsgær- ning, at man ret langt fra Kysten kan træffe Ungsild, som endnu er langtfra modne nok til at kunne avle første Gang og næppe er ældre end et eller halvandet Aar. Dr. Heincke mener, at disse Sild er klækkede paa den Del af Nordsøens Bund, som ligger 20—60 M. dybt. Naar den større Sild vandrer eller trækker efter Føde, er den vistnok mindre afhængig af Strømmen, fordi den er stærk nok til at frigøre sig for Strømsætningen. Men da Svævet driver med Strømmen, maa Silden følge med, siden dens Føde netop er Svæv af forskellig Slags. Allerede for omtrent treti Aar siden har Prof. G. O. Sars i én at de indholdsrige Indberetninger om sine Fiskeri- undersøgelser paavist, at Sildens Træk er afhængig af Sildemaden, den saakaldte Aat. Han skriver bl. a.: »Vistnok er Regelen den, at Aaten forekommer i størst Mængde, jo længere man kommer ud i det aabne Hav; men paa den anden Side kan det ved indtrædende pludselige Vejrforandringer og deraf følgende forskellige Strømsætnin- ger ofte hænde, at denne paa enkelte Steder bliver pakket sammen i større Mængder, saaledes som man navnlig i Sommermaanederne under det saakaldte »Flovejr« ofte har Anledning til at iagttage Forholdet udenfor vor Kyst. Ved Strøm og Vejr kan derpaa denne tæt sammenstuvede Aatemasse, stadigt forfulgt af de sig i Nærheden befindende Sildestimer, blive ført ind mod Kysten, hvor den da i de dybt indstikkende Bugter og Fjorde for længere Tid kan holde Stimerne under Land. Naar tilslut Aaten har fordelt sig mere eller af modsatte Strømninger er drevet tilhavs igen, søger ogsaa i Regelen Silden tilhavs igen med denne«. Avletrangen er endnu stærkere hos Silden end Trangen til at søge Føde og denne sidste ophører næsten helt, eftersom hin tiltager. For Ynglevandringens Retning maa derfor ogsaa andre Vilkaar gælde. Man kan ikke forudsætte, at Silden ved at søge