Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

121 paa en Maade erstatter det Indgreb, som det udøver gennem Opfiskning. Den større Silds værste Fjender er imellem Fiskene: Torsk, Giaasej, Lange, Lubbe, Makrel, Thunfisk og Laks, samt flere Hajer, saasom Tornhaj, Sildehaj, Rævehaj og Haakal (Haakjerring). Imel- lem Hvalerne hærger Finhvaler haardt, men ogsaa Døgling, Spæk- Marsvin o. 11. a., og ikke mindre sildekær er Sælhunden. Heller ikke maa det agtes ringe, hvad den talløse Hær af Havets Fugle tager, saasom Sulen (Fig. 85), der er en mægtig Silde- røver, Alke, Lommer, Maager osv. Ungsilden og Sildeæggene har dog endnu talrigere Fjender. Søstjærner, alle Slags Krebsdyr og Bundfiske æder Æggene og det gcifii ikke bedre foi den spæde ) Dgel, som kun er lidet værnet imod Eftei stiæbelser. Da nu tillige Silden er, i Sammenligning med mange andre Nyttefiske, mindre rig paa Æg, den har nemlig omtrent kun 30 000 Stkr., medens en Torsks eller en Pighvarres Æg er flere, ja mange Millioner, saa maa der være særlige Fakto- rer, som bidrager til, at et større Procenttal af Sildeyngelen naar til Avlemodenhed. Mange Sildefjender, saasom Hvaler, Hajfiske, Makrel, Thunfisk og Graasej, der er udmærkede Svømmere, jager Sildestimerne, naar disse staar Havbrynet nær. Disse Fjender følger især de avle- modne Stimer, som nærmer sig Kysterne og som samler sig i større og større Tal, jo nærmere de kommer Avlepladserne. Medens de talrige Fjender i Vandet driver Sildestimerne sammen, flokker Sværme af Fugle sig over Stimerne og følger dem. Nordens store Sildemasser har fra gammel Tid vakt Menneskenes Undring, og fremkaldt mange Slags Tydninger, forinden man fik det rette Syn paa dem. Især tvende Foreteelser er paafaldende, nemlig det saa- kaldte Sildebjærg og de saakaldte »Aater«. Med Navnet Sildebjærg mener man i Norge Sildemassen, som især iagttages, naar Silden nærmer sig Kysten, eller, mindre almindeligt, naar Silden staar ind efter for at søge Føde. Saa langt man da fra Skærgaarden kan øjne, ser man i en vældig Kres eller Kæde Hvalernes Pust, som opstigende Røg eller Damp og hist og her deres brede Rygge. Delliner og Thunfiske tumler sig ivrigt i Vandbrynet og springer undertiden saa højt op over Vandet, saa at Sollyset tilbagekastes fra de blanke Kroppe. Oven over Vandet føl- ges Sildebjærget af Maagefuglenes Sværme, ud fra hvilke snart én, Arthur Feddersen; Havet.