Havet.
Dets Opdagelse Og Erobring

122 snart flere, snart mange af de kvikke Fugle styrter sig ned i Van- det og hugger sig en Sild, som er kommen for nær op til Overfladen. Indenfor og under Kresen af Hvaler og Rovfiske i "V andet og af Fugle i Luften har Vandet en ejendommelig, eller ualmindelig Farve og et jævnere og blankere Udseende, end udenfor Kresen. Dette skyldes den særdeles tætslaaende Sildemængde, som holder sig i ringe Dybde under Havfladen, men som vandret og lodret rækker langt. Fra Bjærget stiger stadig Luftblærer op i Vandbrynet. Fig. 86. En Flok Hvaler. Dersom disse Blærer springer med det Samme, de kommer op til Overfladen, er dette for Fiskerne et Tegn paa, at Silden staar dybere; springer Blæren ikke, men holder sig flydende, staar Silde- bjærget højt i Vandet. De talrige opstigende Luftblærer er vistnok nærmest Skyld i den ejendommelige Farve, Vandet har over Silde- bjærget. Trænger Sildefjenderne haardt paa, umiddelbart nær Over- fladen, saa viser det sig ved stærke Glimt fra de blanke Sildekroppe, og desuden hører man efter Fiskernes Udsagn en svag Larm, mens Vandet ser ud, som det kogte. Desuden skal disse tætte Sildeskarer udbrede en særegen Lugt.